Og ja - hvis du lige nu tænker: "hey - den har hun da blogget om før", så er det også helt korrekt. Denne bandit er nemlig den helt samme bandit, som før havde et billede af en fin banankage, hvorpå der stod BANAN skrevet med hvid chokolade. Jeg har lige i tiden, desværre, en hel del problemer med mine billeder her på bloggen, da de forsvinder lidt efter lidt. Det er "kun" de gamle indlæg (tilbage fra 2010 og lidt fra 2011), der forsvinder, men derfor er det stadig virkelig surt show!
Nå, men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, for jeg har faktisk længe haft lyst til, at opdatere mine indlæg lidt på billedefronten, og det var der jo en mulighed for her. Endnu bedre var det så, da der i min frugtkurv befandt sig tre sløje bananer, som hellere end gerne ville have en tur i dejen - og det fik de så!
Opskrift til en brødform (30 cm):
3 æg
150 g. sukker
200 g. hvedemel
2 tsk. bagepulver
3 stk. modne bananer
2 spsk. citronsaft
+ smeltet mørk chokolade til overtræk
Fremgangsmåde:
- Pisk æg og sukker til en luftig masse
- Bland hvedemel og bagepulver sammen og hæld det op i æggemassen
- Blend/mos bananer godt og tilsæt det til massen sammen med citronsaft
- Smør/spray en brødform med fedtstof eller beklæd den med bagepapir
- Bag kagen ved 175 grader (over-under varme) i ca. 35 min.
- Lad kagen køle helt af på en bagerist, før den vendes ud af formen og smør derefter chokolade på
Note: en skøn og svampet banankage, som smager sødt og dejligt af banan, men som ikke indeholder fedtstof! Dejen er skøn og nem at lave, og så er det en kage, som du kan bakse sammen på ingen tid. Det eneste der er svært ved denne bandit er, at afkølingstiden føles så uendelig laaaang :)
Pssst. den må gerne spises lun - jeg siger det ikke til nogen :)
Og hey - husk lige min give away, hvor du kan blive den heldige vinder af min lille HARIBO BOG :) Vinderen findes på fredag :)
Dejligt at du skriver på kagen, så behøver han ikke spørge hvad det er for en kage? ;-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Haha, nej nemlig. Og jeg tager jo på studietur på søndag, også skal han jo kunne finde ud af, hvilken kage der er "den rigtige" :D
SvarSletuhhh - fedtfattige kager er lige mig (så kan man spise mere af den uden dårlig samvittighed), så den skal jeg bestemtprøve.
SvarSletDet er nemlig helt rigtig Camilla :D Mere kage til de lækkersultne. Og Jaah, så er der jo tilmed dejlig frugt i :)
SvarSletHaha, jeg var sikker på at der stod Brian på kagen - indtil jeg kiggede en ekstra (okay, fjerde!) gang. Jeg gik såmænd bare ud fra at din bror hed Brian og at du tænkte at det var passende pynt! :D
SvarSletHahahahaha, Xenia. Han hedder Morten, men jaja :-) god idé ellers. ;P
SvarSletJeg bagte denne kage i sidste uge og igen idag som muffins. Hold da op den er god, og utroligt at den kan smage så godt uden, at der er smør i! Det sparer jo en del på kalorierne. Jeg plejer at komme chokoladestykker i, og har tænkt mig at putte kakao i næste gang og evt. lidt mere sukker, og få en fedtfattig chokolade kage ud af det :)
SvarSletBahar: Ja ikke? Jeg synes også selv den er ret så fantastisk :) og ikke mindst fordi den er fedtfattig ja. Super god idé med at lave den som chokoladekage ;) Det er jeg sikker på bliver et hit :)
SvarSletDejligt du fandt opskriften ligeså god og vellykket som jeg :)
Mmmmmh ..
SvarSletDen ser vildt god ud! Tror du man kan skifte sukker ud med perfect fit??? :)
Det har jeg faktisk prøvet og det smager ok, meeen den er nu bedst med alm. sukker :-)
SletSuper opskrift! Banankage med chokolade, som dog ikke er fedtfattig kan også anbefales fra www.banankage.info
SvarSletJamen den er og bliver bare fantastisk :) Tak for tippet - jeg vil lure vejen forbi ;)
SletBanankage med choko går bare aldrig af mode, så enkelt er det - og lun er den allerbedst!
SvarSlet- Anne
Nej vel? Det er bare ALTID et hit - guf manner !! Hurra for at kunne bruge de slatne bananer til et eller andet godt ;)
SletDejlig opskrift!
SvarSletJeg smed 3 håndfulde chokoladeknapper i dejen og bagte den i muffinforme.. De fik lige længe nok, men er lige flyttet og skal finde ud af den nye (gamle) ovn :)
Jaa den er nemlig skøn :) Jeg håber du har fundet melodien med ovnen ;)
Slet