søndag den 10. juni 2012

Taco Spice Mix: Oregano & Coriander

- fra den kære Santa Maria


For dette lækre lille brev Taco Spice Mix m. oregano og coriander var nemlig med i den skønne goodiebag, vi fik med hjem fra Camilla, da hun og Mike afholdte BBQ for hele Cupcakemafiaen + mænd.

Jeg havde endnu ikke fået brugt nogle af de lækre produkter, men igår da aftensmaden skulle være en smule nem og hurtig, da der jo var en tidlig fodboldkamp, der også lige skulle fortæres, ja så var dette jo en oplagt mulighed for, at få brugt lidt af sagerne. Jeg fik derfor hurtigt bakset nogle tortillas sammen, for et par pakker wraps var der nemlig også med, som en lille ekstra goodie i poserne. Heldigt nok havde vi fået ½ kg. oksefars med hjem fra svigermor, da vi var på et lille visit igår, så jeg havde jo faktisk alt hvad der skulle bruges - helt perfekt OG NEMT!

Det skal du bruge:

500 g. oksekød
1 pose taco spice mix
1 dl. vand
1 pose tortillas wraps eller taco shells
+ snittet salat efter eget valg
evt. salsa og guacamole

Brun først kødet, tilsæt vand og spice mix og rør godt rundt. Lad kødet stå og simre i en 5 minutters tid, før du anretter på de lune wraps eller shells sammen med en god omgang salat.

Jeg snittede en god gang salat bestående af, hvad der var i køleskabet. Det blev til lidt snittet iceberg, agurk, rødløg, peber og broccoli og "byggede" så et par lækre wraps, som var nemme at indtage under kampen.


Note: jeg er helt vild med denne version af spice mix, for den lækre kombination af oregano og koriander er helt perfekt, samtidig med at det stadig er en smule spicy, som en sådan mix jo gerne må være.

Vi fik fuldkornsudgaven af tortilla wrapsene, og det var en herlig kombination. Kødet smagte godt og skønt igennem af lækre og magfulde krydderurter og gav hele wrappen et lækkert og friskt twist, som gjorde hele smagsoplevelsen en del mere spændende. Denne spice mix er bestemt en version jeg vil kaste mig over igen, hvis det hele lige skal være lidt nemt, for det skal det jo altså indimellem :)

2 kommentarer:

  1. Jeg var jo så heldig at vinde en masse fra Santa Maria hos NYBH, og har også brugt en del af det, men det der brev krydderi,.. er jeg gået uden om.. Er ikke så glad for koriander, og smager det for meget igennem.. så siger jeg adderbad....... :-D

    Dejlige , savle billeder som altid....

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Eeeejh er det sandt? Jeg må absolut sige, at du går glip af en skøn blanding så, men okay - hvis du ikke bryder dig om koriander, så er det selvfølgelig ikke så god en idé, for ja - den smager godt igennem af oregano og koriander, og jeg elsker det :)

      Slet