lørdag den 26. september 2015

Birthday Choco-Raspberry Cake

- oooooh yes, she's back


From outer Space....eller i hvert fald næsten. Men det er nu ikke fordi, at der ikke er blevet lavet mad og bagt i mit nye hjem - tværtimod. Jeg har bare haft travlt med alt muligt andet. Arbejde, hus, have, mange hyggelige og lækre besøg og fremvisning af vores hus, en 26 års fødselsdag og nåeh ja - håndboldopstart - og så endda i den gamle klub i gode gamle Øster Brønderslev. Åh gud, hvor er det fedt at være "hjemme" igen :) 

Nå, men når det så er sagt, så er der også sket lidt i køkkenet. Blandt andet lavede jeg i fredags denne skønne og syndige chokoladebombe med et friskt strejf af hindbær. Syndig, sød og svampet! De tre s'er som, efter min mening, kendetegner en god fødselsdagskage, som den i dette tilfælde blev ;) Opskriften skal du naturligvis have. 

Opskrift til en kage (6 personer)

Bunde:
2 æg
225 g sukker
1 dl flydende becel
1 tsk natron 
60 g kakao
250 g hvedemel
1,25 dl mælk
1½ dl kænemælk
100 g hakket mørk chokolade

Chokolademousse:
2 dl piskefløde
100 g smeltet chokolade
70 g hindbær (gerne fra frost)

Ganache:
200 g chokolade (mørk)
70 g smør
2 spsk fløde
+ 1 bk friske hindbær til pynt

Fremgangsmåde:

  1. Pisk æg og sukker til en luftig blanding og tilsæt dernæst fedtstof 
  2. Tilsæt de våde ingredienser, mælk og kærnemælk,  til æggeblandingen
  3. Bland de tørre ingredienser sammen, natron, kakao og hvedemel, og tilsæt det til den våde blanding. 
  4. Hak til sidst chokoladen groft og vend den over i dejen
  5. Fyld dejen i en springform beklædt med bagepapir og bag kagen i ca. 40 minutter ved 200 grader. 
  6. Imens laves moussen, som er en hurtig og nem version - god til travle dage, hvor man stadig vil have lidt godt :)  
  7. Smelt chokoladen over vandbad og pisk fløden stiv
  8. Vend den smeltede chokolade over i fløden og vend det rundt, til du har en jævn "mousse"
  9. Giv hindbær et opkog i en gryde og lad dem køle helt af
  10. Når bærrene er kølet af, vendes de forsigtigt rundt i moussen og den bredes ud mellem de to chokoladebunde, som efterfølgende samles og stilles på køl, hvor den får lov at sætte sig. 
  11. Imens laves ganachen. Smelt smør og chokolade over vandbad og lad det køle lidt af
  12. Tilsæt fløden og rør i ganachen til det tykner. Lad ganache køle helt af, før du klistrer kagen ind i den syndige lækkerhedsmasse og pynter med friske hindbær :) 


Note: en sød og syndig basse, som sagtens kan laves frisk med et strejf af hindbær. Ganachen kan give lidt bitterhed til kagen, alt efter hvilken slags chokolade man vælger at bruge. Jeg brugte hhv. 100 g 70% og 100 g 80 %, hvilket kan justeres efter smag. 

4 kommentarer:

  1. Yay! Du har været savnet! Jeg tænkte på dig så sent som i går :-)

    SvarSlet
  2. Åh du er sød! Håber det var noget godt, du tænkte om mig ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var noget i stil med "gad vide, hvad hun laver - jeg savner hendes indlæg" ♥

      Slet
    2. Ååååh altså :) <3 Du er sød. Du skal nok blive opdateret :-*

      Slet