onsdag den 22. januar 2014

3x snack-kugler

- til både mellemmåltid, madpakkesnack og kaffepausen


Og du behøver kun have (lidt) dårlig samvittighed over at spise de to slags, for den tredje variant er lavet af lutter sunde ting - du ved, chokolade, dadler, grovvalsede havregryn og sårn ;) 

Njaaaah - okay, helt sunde er der måske ingen af dem der er, men hey - du kan få bugt med dine eventuelle kagerester, mindske madspildet OG få lækre sager med i madpakken, eller nyde et par stykker til kaffen når du kommer træt hjem fra studie eller job. Se det er da en win win situation :) 

I hvert fald er de noget så gode, at have på lager ikke mindst. De er bare gode til, lige at stille den lille sult, som ind imellem kan melde sig på banen. Om ikke andet kan du bryste dig af, at dine rester er gået til et godt formål, og ellers bare er blevet til en ny og vidunderlig snack, som også fint kan fryses ned, hvis du alligevel ikke har planer om at "snacke" den SÅ meget :) 


Dadelkugler m. chokolade (ca. 15 stk.)
100 g. dadler uden sten
60 g. grovvalsede havregryn
60 g. mandler
45 g. mørk chokolade, hakket

Fremgangsmåde: 
  1. Bland dadler, havregryn og andler sammen i en blender og blend massen 
  2. Hak den mørke chokolade i mindre stykker og vend den rundt i massen
  3. Tril  massen til små mundrette kugler og stil dem på køl i ½ times tid
  4. Nyd kuglerne kolde
  5. Kuglerne opbevares tillige på køl i en tætlukket beholder

Kokoskugler (ca. 20 stk.)
1 portion kagerester (ca. 500 g.)
100 g. kokosmel
4 spsk. hindbærsyltetøj
+ kokosmel til rulning

Fremgangsmåde: 
  1. Smuldr kageresterne fint i en skål og bland dem med koksmel og hindbærsyltetøj
  2. Har du valgt at bruge en lys kagerest, men vil i stedet have mørke og kakao-intense kugler, så kan du med fordel tilsætte lidt kakaopulver
  3. Tril massen til kugler og tril dem til sidst i kokosmel
  4. Bør nydes kolde og opbevares på køl

Romkugler m. knas (ca. 20 stk.)
1 portion kagerester (ca. 500 g.)
80 g. cornflakes, branflakes eller puffede ris
4 spsk. hindbærsyltetøj
1 spsk. romessens
+ evt. kakaopulver til rulning

Fremgangmåde:
  1. Smuldr kageresterne fint i en skål og bland dem med knuste branflakes, hindbærsyltetøj og romessens
  2. Rør massen jævn og tril den til fine kugler
  3. Hvis du også vil have rullet disse kugler i noget, så kan de rulles i kakaopulver - jeg valgte dog den helt "plain" version
  4. Nyd basserne kolde og opbevar også disse på køl, indtil der ikke er flere - og det går stærkt :) 




Note:
et par skønne og nemme snacks - lige til at gå til, og perfekte til at dumpe ned i madpakken, når den lille sult skal stilles. I mit tilfælde bliver de især værdsat, når de sene eftermiddagstimer på studiet trækker endnu mere ud. Og nåeh ja, hvis man glemmer at komme dem i madpakken, så venter de jo pænt, til du kommer hjem igen - SAMMEN MED KAFFEN :)

Her er der ingen tvivl - disse skal nydes til aftenkaffen i aften, sammen med de dejlige håndboldherrer (og selvfølgelig også med ham den lange på sofaen) :) Skal I også nyde aftenen med de svedige danske svende i flimmerkassen? :) 

4 kommentarer:

  1. Lækkert! Er sikker på at ham Peter får en lækker madpakke med hver dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, jo jo, en lækker madpakke får han da, meeen han har jo også sine særheder med, at der ikke må komme alt for meget "krims-krams" med i madpakken ;)

      Slet
  2. SÅ lækkert. Er også et must herhjemme til brug af alle kageresterne :) dejligt at have dig tilbage :) glæder mig til at høre meget mere om alle dine hemmelige projekter. Det er forresten ikke fordi jeg ikke er glad for dine kommentarer at den du har skrevet er slettet. Min tlf er dum indimellem. :S

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke? Opskrifterne er måske meget "klassiske", men hey - der kan jo sidde nogen derude, som ikke lige tænker tanken om at bruge resterne, men istedet smider dem ud.. :)
      Iiih ja, det er også vildt dejligt at være tilbage igen. I har alle været savnet, og bare det med også at følge med hos jer andre - det har også virkelig været savnet!
      Haha, gud det har jeg slet ikke set, men det skal du ikke tænke på! jeg kender godt det med telefoner og blogging. Det holder bare ikke altid :D

      Slet