- med mørk chokolade
Ja for der er jo ikke den store videnskab i at lave romkugler. En god portion kagerester, lidt marmelade, chokolade, romessens og krymmel, ja så er du i mål - og endda med den "bagerkage", som jeg holder allermest af - den gode gamle klassiker, romkuglen.
Det er jo ingen hemmelighed, at den lille bombe er lavet af kagerester, og derfor har den også fået mange øgenavne såsom krummekugler, fejebladskugler, gulvgodter og omtales generelt bare som "alt godt fra gulvet". Det skræmmer heldigvis ikke mig, for jeg elsker dem. Det afskrækker mig heller ikke fra at købe dem hos bageren, men de hjemmelavede kan nu også være gode - specielt hvis man, som mig, har en god kagerest i fryseren. Så husk endelig at gemme sådanne, hvis du altså nogensinde kommer i en situation, hvor du ikke får spist dine kager. Det sker ikke så tit herhjemme, så det er med at udnytte det, når det sker ;)
Opskrift til 30 stk.
8 chokolademuffins
(eller anden chokoladekagerest)
2 spsk hindbærmarmelade
1 tsk kakaopulver
50 g mørk chokolade, smeltet (70%)
1 spsk romessens
+ krymmel
Fremgangsmåde
- Smuldr kageresterne fint i en skål og bland dem med knuste
hindbærmarmelade, kakaopulver, chokolade og romessens
- Rør massen
jævn og tril den til fine kugler
- Rul
kuglerne i en omgang krymmel efter eget valg - jeg valgte en
chokoladekrymmel til denne version
- Nyd basserne kolde og opbevar også disse på køl, indtil der ikke er
flere :)
Note: en skøn klassiker med et mørkt og dybt touch. Hvis du ikke bryder dig om den mørke smag fra chokoladen, kan du med fordel undlade chokoladen helt, eller du kan udskifte den med en mere mild chokolade - evt. en mælkechokolade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar