I fredags baksede jeg denne bombe sammen, da jeg fik besøg af mine gamle gymnasieveninder. Vi havde aftalt en lille reunion, hvor jeg havde lovet at ligge hus til. Maden bestilte vi udefra, men jeg havde lovet at stå for desserten. Valget faldt så på denne kaloriesvend - og så blev den serveret med vaniljeis, rabarberkompot og frugt. Bomben her består af tre lag - en browniebund efter Mette Blomsterbergs opskrift, en chokolademousse og et lag ganache på toppen.
Opskrift til ca. 12 stykker
Brownie:
150 g mørk chokolade
80 g smør
80 g sukker
3 æg
50 g hvedemel
80 g grofthakket valødder
30 g usaltede pistacienødder
1 form med lige sider (jeg brugte en rugbrødsform)
Chokolademousse:
2 dl piskefløde
100 g smeltet chokolade
Ganache:
200 g mørk chokolade
70 g smør
2 spsk fløde
Fremgangsmåde:
Brownie:
- Hak chokoladen fint og smelt den i en gryde sammen med smørret
- Pisk æg og sukker til en lys og luftig masse og vend det forsigtigt sammen med chokoladen
- Sigt hvedemelet i og vend de hakkede nødder i
- For formen med bagepapir og hæld dejen heri - lad dejen stå og hvile i ca. 30 minutter inden den bages
- Efter hvilet bages brownien ved 170 grader i ca. 30 minutter og køles dernæst helt af.
- Smelt chokoladen over vandbad og pisk fløden stiv
- Vend den smeltede chokolade over i fløden og vend det rundt, til du har en jævn "mousse"
- Fordel moussen på de afkølede brownie og stil på køl til moussen har sat sig helt
- Smelt smør og chokolade over vandbad og lad det køle lidt af
- Tilsæt fløden og rør i ganachen til det tykner og hæld den så over den faste og kolde mousse
- Stil hele kagen på køl og lad ganachen sætte sig. Opbevar kagen på køl indtil den skal serveres.
- Jeg pyntede kagen med hasselnødder, bladguld og grønt.
Note: en bombe af den anden verden, men en drønlækker en af sin slags. Jeg serverede som sagt en klat is, lidt kompot og frugt til, hvilket gør det lidt nemmere at komme igennem den som dessert. Den er meget tung, men frugten, isen og kompotten frisker det hele lidt op. Næste gang vil jeg prøve at tilsætte lidt appelsin til moussen, så den får et frisk pust på den måde, for det er bestemt ikke sidste gang, jeg laver denne herlighed.
Hvor ser det lækkert ud!
SvarSletOg bloggen har også fået et facelift - superlækkert og enkelt design :o)
/Lene
Hej Lene :)
SletUhm den var også god. Det er ikke sidste gang, den er blevet kreeret ;)
Oh yes - jeg trængte til lidt forandring og fornyelse. Godt du kan lide det nye facelift ;)
Super, supersmuk dessert! *slurp* :)
SvarSletTAAAAK - den smagte ligeså smukt og lækkert, som den ser ud (hvis jeg altså skal være HELT ærlig) :)
SletNice! Jeg kan næsten smage det gennem skærmen! 😀
SvarSletHaha! Den var også så syndig og saftig, at det sagtens kunne lade sig gøre, Agnethe 😳😁
SletJeg lavede den til i fredags, synes desværre min browniedel blev ret tør :(
SvarSletØv!! Det var slet ikke tilfældet her. Men det kan også være svært med brownie, synes jeg.
SletFor har man en lidt større form, så skal man huske at korte bagetiden ned.
Du milde Moses, den er delikat at se på - særligt de halve, hule nødder :-) Uhm...
SvarSletOg de var ristede, sprøde og knasende.... Uuuhm... 🙈😁
SletEr dette en nem opskrift, og må den gerne stå på køl natten over? MUMS! Hvor ser den ellers lækker ud! :-b
SvarSletJa den er nem og den må meget gerne stå på køl! Det bliver den faktisk kun bedre af :)
SletJeg er så stolt og glad for at være her for at dele dette bemærkelsesværdige vidnesbyrd, vidunderligt og ekstraordinært, jeg kan bare ikke tro, nu er min tidligere mand her hos mig og tigger om alle hans forkerte handlinger og fortæller mig, hvor tom han følte sig hele tiden han var væk, han forlod mig og forårsagede mig så smerte efter en skilsmisse, der fandt sted for 5 måneder siden. Og hele dette mirakel skete umiddelbart efter at jeg kontaktede Dr. Egwali for at få hjælp, jeg er den lykkeligste kvinde i hele verden i dag, jeg vil sige 'at have ham igen ved min side. Det er et mirakel for mig og min familie og evig glæde og lyst. Jeg er så glad nu, og jeg ved ikke, hvor meget jeg skal udtrykke min taknemmelighed og taknemmelighed over for Dr. Egwali. Jeg vil kraftigt anbefale ham, hvis du har brug for øjeblikkelig hjælp, da det er garanteret.
SvarSletSend ham en e-mail i dag /dregwalispellhome@gmail.com eller via
WhatsApp: +2348122948392
Kan den fryses
SvarSlet