- med frø i massevis
Ja for lige pt. er frø og kerner en ret brugt ingrediens herhjemme, og gud hvor jeg elsker det. Hertil kan jeg tilføje, at det bestemt ikke gør det mindre godt af, at være drysset på et stort og dejlig sprødt knækbrød, som kan sætte selv den værste "lille sult" på plads.
Opskriften som rækker til ca. 10 store knækbrød, får i naturligvis herunder.
2½ dl. creme fraiche
25 g. gær
30 g. smør
1 spsk. maltsirup
1½ tsk.
salt
100 g. rugmel
80 g. hvedeklid
150 g. sigtemel
Drys:
hørfrø, sesamfrø og nigellafrø
Kom creme fraiche i en skål (eller gryde) og varm det op til ca 37 grader - lillefingervarmt (jeg gjorde det i microovnen). Rør herefter gæren ud heri og tilsæt dernæst smør, sirup, salt, rugmel, hvedeklid og sigtemel.
Ælt dejen godt igennem og lad den så hæve under klæde i en god ½ time. Del herefter dejen i 10 lige store dele, vend dem ud på et meldrysset bord og rul dem ud i tynde dejplader. Stik et hul i midten af dejpladen, prik hele den resterende plade med en gaffel og pensl så med vand. Drys til sidst med solsikkerkerner, sesamfrø, hørfrø og salt.
Bages ved 175 grader (varmluft) i ca. 10-15 min.
Note: et sprødt og lækkert knækbrød, som kan spises morgen, middag og aften og med alskens pålæg og topping. De mange lækre frø giver brødet kant og hjælper kun endnu mere på den i forvejen lækre og sprøde knasende effekt :)
MUMS de ser lækre ud - må prøves.. og dine fotos er jo heller ikke så ringe endda :0)
SvarSletDet kan du roligt gøre ;) De er død lækre. Tark for det - det er skønt folket kan lide dem ;)
SletUhm... Jeg elsker bare knækbrød og de der ser bare SÅ lækre ud!
SvarSletDu har virkelig bare den smukkeste blog med de mest indbydende billeder!!
- Maj :D
Så vil du helt sikker også elske dem her Maj :)
SletUuuuha altså, jeg kan ikke klare al den ros! TAK for de smukke ord Maj. Det er ord og kommentarer som disse, der gør at, jeg bliver ved med at blogge. TAK, tak tak :)
Savler...
SvarSletDem må jeg da lige bage til den Vesthavsost, vi købte:-)
Kh
Hanne
Oooh ohj ohj ja. Uhm jeg kunne godt lige nappe en god brie, eller anden ost ovenpå sådan en knaser her - og gerne lige ude på altanen i det lækre vejr. Øv for ikke at have det mindste ost i huset. Håber du nyder din ost ;) Den lyder ret lækker :)
Slet