torsdag den 21. juli 2011

Kanotur og pizzasnegle

Den årlige kanotur står for døren og proviant skal der også sørges for. Mine bedsteforældre har lavet en traditionstur i form af kanotur med alle børnebørnene i voer-å i Voerså, som løber af stablen 2 gange om året. Der er nemlig en børnetur (som vi "voksne" børnebørn er med på, for og styre alle de små børn), også er der også en voksentur, hvor alle børnebørnenes forældre (incl. de voksne børnebørn) er på tur.  

Godt for krop og sjæl, det må det absolut siges og være, for med 2x kanotur af ca. 4-5 timers varighed giver en del gode (og ømme) kano/ro muskler :)













Nå, men jeg lovede til planlægningen af turen, at jeg ville stå for en omgang pizzasnegle også ville bedste stå for pølsehorn. Mad skal der jo til, og lidt nemt må det også gerne være, både og lave og spise :)

Opskriften er bare en bolledej, hvor lidt af melet er erstattet med en anelse rugmel og lidt sigtemel. Først er de smurt med tomatsauce m. hvidløg, drysset med oregano, salt, peber, skinkestrimler, peperoni i tern, majs og ost. Dejlig nemt, også er det jo et sikkert hit hos børn i alle aldre :) 

Da vi jo efterhånden har været afsted en del gange, har jeg indsamlet mig et  herligt album med skønne billeder i. Derfor får i lige en smagsprøve på, hvor mange vi er og hvor hyggeligt det er. Billederne her er fra anno 2009.


 













Nu satser vi bare på, at vejret holder så vi kan få en dejlig sobrændt nakke - hellere det end regn i hvert fald. Hvis vejret bare bliver som det var idag, så klager jeg bestemt ikke :) Efter turens ende drager vi videre hjem i bessernes sommerhus i Lyngså, hvor den står på grill og masser af hygge ved bålet :)

De "små" børnebørn plejer og overnatte oppe i sommerhuset, hvor vi selvfølgelig også er velkommen til og overnatte, men vi har jo vores lille prinsesse derhjemme, som meget gerne skal have sin lufte/gåtur. Det er egentlig ærgeligt, at vi ikke har overnattet deroppe, da børnene næsten hvert år sover under "åben himmel". I sommerhuset er der nemlig en overdækket terasse, hvor "taget" er gennemsigtigt. Når der er varmt nok til det, sover børnene nemlig derude, hvilket jeg KUN kunne forestille mig som værende utrooolig hyggeligt.

Nå, men jeg må også til og slutte af, for vi  skal mødes kl. 10.00, og da vi jo lige har en ½ times kørsel inden vi er der, så er det ved og være tid. Afsted det gik med mig :) Må i alle have en dejlig torsdag, og kryds lige fingre for godt vejr over Sæby og omegn :)

6 kommentarer:

  1. Årh hvor hyggeligt med sådan en tur! Og provianten ser bestemt lækkert ud :D

    SvarSlet
  2. Hvor dejligt med en fast tradition i familien :) Og pt. lover vejret jo godt :)

    SvarSlet
  3. Opfør dig nu ordenligt derude i Voerså og Lyngså:)
    Jeg elsker den tur, det er så hyggeligt!
    Min farmor og farfar havde jo også sommerhus i Lyngså i mange år, så du er rigtig kommet ud i min barndomsby og omegn:)

    SvarSlet
  4. Du kan tro det var hyggeligt Trine, ligesom det plejer :) Og provianten var også god. Både børn og "voksne" var glade for og køre pølsehorn og pizzasnegle i skuret efter hårdt slid :)

    SvarSlet
  5. Ja Malene, det er bare en super god tradition, og vejret holdt :) Faktisk blev jeg rød i nakken og på skuldrene, så det var heeelt perfekt :)

    SvarSlet
  6. Sødeste Sabina - du ved jo, at jeg ALTID opfører mig pænt ;)
    Jaa, den er så smuk og rolig den tur, og med skøn skøn natur. Jeg kan godt huske du snakkede om farmor og farfars sommerhus i Lyngså og at du jo selv kommer derude fra bøøøhlandet ;) Det er et skønt sted, og lige det perfekte sted for en sommerhus-koloni ;)

    SvarSlet