Om mig

Som der står på min forside, så er jeg ét stk. brød og kage-bage elskende lærerinde på 26 år, bosiddende på Nyvang med gemalen Peter og hunden Chillum. 

Jeg blev færdiguddannet folkeskolelærer i sommeren 2014, hvor jeg med det samme fik job i Brønderslev. På daværende tidspunkt boede vi i Aalborg, da både Peter og jeg begge studerede der, men da planen hele tiden havde været at flytte nord på igen, ja så fandt vi pludselig drømmehuset - endda i Brønderslev, som er området, hvor både Peter og jeg er fra, og hvor vores familie også bor. 

I sommeren 2015 flyttede vi derfor ind på dejlige Nyvang, som er et nedlagt landbrug, hvor stuehuset er totalrenoveret. Vi er fortsat glade for at være kommet hjem igen, for nu er vi tæt på familien, tæt på foreningsliv og jeg er tæt på mit job. Peter har stadig en lang køretur til Sæby, men man kan heldigvis vænne sig til mange ting ;) 



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar