mandag den 11. marts 2013

Cheesecake m. æblegele

- på en sprød og lækker mandelbund


For til de af jer, der endnu ikke har opdaget det, så har Haribo lavet et par nye varianter, og de er VANVITTIGE - som i vanvittig gode!

Ahmen jeg kan ikke sige det på andre måder end, at de ganske enkelt er faaantastiske, og at I altså må må må prøve dem. De går under henholdsvis navnet Fruity Blocks og Caramel Blocks. Personligt er jeg mest pjattet med caramel versionen - den er for syyg - hvorimod den fruity version - som også er helt genial - og som indeholder hele tre forskellige slags, hvoraf den grønne (æble) er mest mig :) De to andre versioner i den er noget i retningen af hindbær og jordbær! Peter derimod, ja han elsker bare det hele. Han er helt vild :)

Well, sagen er så den, at jeg da ikke kunne dy mig for, at eksperimentere lidt med de små hapser - for når man ikke kan (læs: ikke må) spise slik hver dag, så må man jo være kreativ og inkorporere det i hverdagens lækkerier i stedet! Hæhææ - se det er smart :) Og netop derfor sprang jeg ud i en cheesecake, hvor en gele af de skønne æble blocks skulle pryde toppen. Det blev ret godt, hvis jeg selv skal sige det - så opskriften skal I naturligvis have. Det skal hertil siges, at I naturligvis også kan lave cheesecaken helt uden geleen og istedet pynte med bær. Men vide at man kan bruge denne herlige slik-variant heri/på, det skulle I da :) 

Bund:
100 g. mandler
50 g. sukker
100 g. smør
70 g. hvedemel

Fyld:
2 past. æggeblommer
2 past. æggehvider (halv dl.)
80 g. sukker
2 dl. fløde
400 g. flødeost (ikke light)
1 vaniljestang
5 blade husblas

Æblegele:
ca. 10 grønne æble blocks fra Haribo
1 dl. vand

Bund:
Start med at lave bunden, da denne skal bages og køles helt af, før den kan prydes med den lækre cheese-topping :) Start med at hakke mandlerne mellem-fint, og bland herefter smør og sukker ud i hvedemelet - tilsæt mandlerne til sidst og sørg for at blandingen er blandet helt sammen. Pres herefter dejen ud i en springform, som er beklædt med et rundt stykke bagepapir i bunden. Bag bunden ved 190 grader i ca. 20 min. Lad bunden køle helt af.

Fyld:
Nu skal "fyldet" laves. Læg som det første husblassen i blød i koldt vand. Pisk så de past.æggehvider næsten stive og tilsæt så halvdelen af sukkeret. Pisk massen helt stiv. Bland i en anden skål de past. æggeblommer, resten af sukker og vaniljekorn sammen og pisk det til en luftig æggesnaps. Pisk dernæst flødeost og citronskal i æggeblommemassen, og pisk så i en tredje skål fløden til en stiv flødeskum.

Smelt nu den udblødte og afdryppede husblas i mikroovnen i ca. 5 sek. og lad den blive håndvarm. Når den har opnået den rigtige temperatur skal den tilsættes æggeblomme og ostemassen. Dette gøres lidt ad gangen og i en tynd stråle - alt imens der piskes på fulde hammer - helst med en håndmikser. Husk her, at din ægge-ostemasse ikke må være for kold. Det er derfor en god idé, at tage æg og flødeost ud af køleskaget i god tid, så det kan få stuetemperatur. Når den smeltede husblas er pisket i blandes æggehviderne og flødeskummet sammen med ægge-oste blandingen og det vendes forsigtigt rundt til en homogen masse. Fordel nu cremen over bunden og glat overfladen pænt ud. Stil den på køl i mindst 4 timer, så den får lov at sætte sig ordentligt. Lav imens geleen.

Æblegele:
Imens kagen får lov at sætte sig og stivne, laves æblegeleen. Kom dine blocks og vandet op i en skål, og smelt det to ingredienser sammen over vandbad. Det tager lidt tid, da blocksene skal have lov til at smelte sammen med vandet. Man kan muligvis lave geleen direkte i gryden, men jeg turde ikke tage chance, da de nemt kunne brænde på sådan. Når blocksene er opløst og en grøn og sirups-agtig gele kommer til syne, vendes den udover cheesecaken og stilles igen på køl for at stivne. Hvis du oplever, at de sidste små dele af dine blocks ikke kan smeltes helt ud, sorter da dem fra i en lille sigte. 





Note: en lækker og frisk cheesecake, som toppes med den let syrlige og søde æble gele foroven. Haps! Jeg tror at jeg skal begive mig ud i, også at lave den med caramel blocks, for hold nu fast hvor er de lækre, og ville med garanti passe helt perfekt hertil :) Uuuhm. SEND MERE SLIK :)

14 kommentarer:

  1. Hvor lækkert med æblegelen - det kunne være man skulle forsøge sig med. Helt galt kan det ikke gå, det er jo cheesecake<3

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig ret lækkert :) og man kan jo lave den med de "Blocks" som man nu synes bedst om. Og nej - det kan nemlig ikke gå helt galt - en cheesecake er trods alt ret taknemmelig ;)

      Slet
  2. Hvor er du altså kreativ :)

    SvarSlet
  3. Spændende Kristine :D den lyder sp lækker. Åhr jeg elsker alt frugtslik som dem, så dem må jeg bestemt se om jeg ikke kan finde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja meget :) Og den ville helt klart være noget for dig så Line ;) 1. du er vild med cheesecake og 2. du elsker frugt-slik. Behøver jeg sige mere?! :) Du må på jagt ;) Men køb lige karameludgaven med hjem også - den vil du med garanti også elske ;)

      Slet
  4. Den lyder godt nok spændende! Uhm.. Jeg kunne godt spise et stykke...

    SvarSlet
    Svar
    1. det kan jeg ikke fortænke dig i søde, den var himmelsk :) Og ja, der står VAR ;)

      Slet
  5. Du er for heftig :-D sikken lækker cheesecake..haps! Hvem der dog bare havde sådan et samarbejde med haribo ;-)
    Guf guf guf

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha, taak søde Lærke :) Det tager jeg som et kompliment ;) Og ja - det er nu heller ikke tosset med sådan et samarbejde, kan du tro :)

      Slet
    2. Det skal bestemt tages som et kompliment! Jeg er fan :-*

      Slet
    3. iiiih tak :) Der var jeg heldig :) Det er jo fantastisk, at man kan forvandle faste og lækre slik-varianter til en flydende masse, og bruge den i en skøn og frisk kage som cheesecaken :)

      Slet
  6. Nøjs det lyder virkelig lækkert :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuuhm det VAR også virkelig lækkert, og en sand fornøjelse. Kunne godt hapse et stykke lige nu. Dumt der ikke er mere ;)

      Slet