søndag den 20. november 2011

Pumpkin Pie

- som var med til thanksgiving middagen i fredags


Jeg er nemlig så heldig, at have en håndfuld veninder, som er ligeså madglade som mig. Derfor fandt vi en god undskyldning for at mødes over en omgang mad, nemlig en thanksgiving dinner. Det blev afholdt i fredags, og hertil havde jeg medbragt denne skønne pumpkin pie :)

Opskriften er med inspiration fra foodfanatic.dk og kommer herunder, så I også har en chance for, at kreere denne skønne og meget "julede" tærte, som bogstaveligt talt smelter på tungen :)



Opskrift:

Mørdej:
250 g. mel
110 g. smør
1 spsk. sukker
6 spsk. koldt vand

Tærtefyld

5 dl. græskarpuré
2,5 dl. brun farin
½ dl. sukker
2 tsk. kanel
2 tsk. stødt ingefær
0,25 tsk. stødte nelliker
0,5 tsk. salt
1 tsk. revet muskatnød
1,5 dl. mælk
1,8 dl. fløde
4 store æg

Bland først mel og smør til det ligner brødkrummer. Tilsæt dernæst sukker og vand og rør godt sammen. Saml herefter dejen og lad den hvile i køleskabet i 20 minutter. Når dejen er færdig med at hvile, kommer du dejen i en tærteform, og stiller den dernæst på køl igen i 20 minutter. Prik bunden flere steder med en gaffel og forbag den i en 200 grader varm ovn i cirka 10 minutter.

Imens går du igang med tærtefyldet ved at blande græskarpuré med brun farin, sukker og krydderier. Kom blandingen i en gryde og bring den i kog imens du hele tiden rører. Vær her omhyggelig med at røre, da den nemt kan brænde på. Tilsæt nu mælk og fløde, og bring det igen i kog. Tag gryden af varmen og kom så æggene i en anden skål og pisk dem let sammen. Kom så den sammenpiskede æggemasse i lidt efter lidt imens der piskes godt og grundigt. 

Hæld straks tærtefyldet over i den varme tærtedej og bag græskartærten midt i en 180 grader varm ovn i cirka 25 minutter.

Server tærten lun, og selvfølgelig med en god og solid klat creme fraiche til

12 kommentarer:

  1. Den smagte altså bare dejligt - og sparkede julestemningen i gang. Mads var også vældig tilfreds med, at der var rester af den :)

    SvarSlet
  2. Hvor ser den lækker ud. Hvordan er smagen? Sødlig eller mere frugtig?

    SvarSlet
  3. Den ser megasyndig ud - nammmmmmenam! :-D

    SvarSlet
  4. Uha, hvor ser den god ud! Hvis jeg ikke allerede havde en kage i ovnen til nogle gæster i aften, så var jeg da gået i gang med den her med det samme. :D

    SvarSlet
  5. hehe solid creme fraich ;) det kan vi li'. jeg har også haft den i kikkerten længe og har endda et hokkaido til at ligge! nu mangler jeg bare anledningen ;)

    SvarSlet
  6. Mums Kristine, den må du virkelig gerne lave igen en dag! Jeg drømmer stadig om den.. Det var bare jul - ikke på dåse - men på kage ;)

    SvarSlet
  7. Marie: iiih ja, det er bestemt heller ikke sidste gang den bliver lavet :) Jeg er glad for, at Mads også kunne nyde lidt af tærten :) Det var helt sikkert godt til hans tømmermænd lørdag morgen :)

    SvarSlet
  8. Gitte: Den var også yderst delikat :) Den er meget sød og utrilig krydret :) Super super jule'agtigt. Som Carina skrev det, det er bare julet, ikke på dåse, men på kage ;)

    Prøv den Gitte, den er sååå lækker :)

    SvarSlet
  9. Smølfine: Øv, det var ærgeligt, for den her er bare et hit :) Stor succes :) Specielt med creme fraiche :D

    SvarSlet
  10. Line: oooh yes, creme fraiche i hobetal helst ;) YUMYUM!

    øøøh - jeg kigger gerne ud til en omgang græskartærte, du inviterer bare :D

    SvarSlet
  11. Carina: åååh hvor er du sød :) jeg laver den meget gerne igen, for hold op jeg blev også ret overrasket over den skønne smag :) Uhm!

    Du har ret - jul på kage :) og i mund ;)

    SvarSlet