tirsdag den 31. januar 2012

Pebermynte Cookies

- også i de røde-hvide farver


Ja nu var det ikke lige pga. guld-drengene at disse blev kreeret, nææh du - det var sørme fordi jeg ville forkæle min søde studiegruppe. Vi har nemlig normalt undervisningsfri hver tirsdag og onsdag, men lige for tiden er de inddraget til gruppearbejde og opgaveskrivning. Dette var også tilfældet idag, hvor vi til middag mødtes og så måtte der altså bare kage til ;)

Da jeg havde en stak candy canes tilbage fra julen, og at jeg igår efter en god lang tur på kondicyklen fik en ustyrlig lyst til pebermynte/mint lækkerier, ja så blev disse cookies altså kreeret i en hulens fart. Jeg fik inspiration fra flere forskellige steder, men valgte til sidst at lave en god gang slump cookies - og ja, dem kan du roligt kreere selv, for de er altså (hvis jeg selv skal sige det) vanvittigt gode!

Opskriften som jeg lavede den får i her:
(giver ca. 15 store cookies)
170 g. sukker
115 g. smør
1 egg
1/2 tsk. vanilla extract
1/8 tsk. mint extract
150 g. mel
1/2 ´tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
4 knuste candy canes (+ 1 til topping)
55 g. sukker til topping

Varm ovnen op på 180 grader, så den er klar til at omfavne dine cookies med en god portion varme og kærlighed.

Mix herefter sukker, smør, æg, vanille og mint ekstrakt i en skål og rør godt indtil dejen er godt cremet. Tilsæt nu mel, bagepulver og salt og rør indtil dejen er glat og gennemrørt. Tilsæt så de knuste candy canes og gør toppingen klar i en anden skål, hvor sukker og de sidste knuste candy canes blandes jævnt. (Jeg brugte rød farvet sukker, da jeg havde en lille rest tilbage fra mine marshmallow macarons, som kom til verden for nogle dage siden) Du kan se lige her, hvordan du indfarver helt almindeligt sukker på en ganske simpel og dekorativ måde :)

Sæt nu med en tsk. dejen ud i mellemstore kugler på de beklædte bageplader og tryk dem let flade. Drys herefter sukker/candy cane blandingen ud over så det dækker hele overfladen.

Bag dine cookies i ca. 8-10 min, eller indtil de er let gyldne i kanten :) Lad dem herefter køle godt af, inden du kommer dem i tætlukkede bøtter eller spiser dem ;) HUSK koldt mælk eller en god kop varm kakao, YUM!


Marie og Camilla var i hvert fald yderst tilfredse med resultatet - incl. mig selv, for den fyldte kagedåse jeg tidligere idag havde med, den var altså tom ca. en time inden vi stoppede for idag :) Yes yes, sukkerdepoterne skal altså fyldes op, når der skal skrives opgave, og heldigvis har jeg to dejlige gruppemedlemmer, der synes nøjagtig det samme, og som altid er klar på at være testpersoner ;)

14 kommentarer:

  1. Hihi ja det var vi i hvert fald - MUMS ;-)
    NYS Milla

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, godt i altid er behjælpelige med lidt prøvesmagning søde ;-) Så går arbejdet altså bare lidt bedre :-)

      Slet
  2. Det ville da ikk være dårligt at være en del af din studiegruppe :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vel? De er vist også lidt forkælede :-) Haha.

      Slet
  3. Hvad man ikke gør for sine veninder! Ok så, hvis du virkelig insisterer på, at vi skal være testpersoner en gang om ugen, så pyt ;) Men også kun fordi du er så flink - og fordi dine kager smager så pokkers godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, nej nemlig :) Jamen jeg insisterer skam ;) Haha!!! Orh iiih, hvor er du altså sød ;) Nu tror jeg da godt vi kan lave en fast dag i ugen, hvor der skal prøvesmages ;)

      Slet
  4. Hey Kristine
    Spørger lige lidt dumt nu ;O). der er mint og Vanilla extract, er det bare alm mint dråber som fx. pebermynte dråber. hvis ikke hvor købes det så :O) undskyld det "dumme" spørgsmål.

    Tak for en super blog :O)

    Mvh Lotte Egedahl

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lotte :) Det er slet ikke et dumt spørgsmål - bestemt ikke. egentlig er det bare essens jeg har brugt ;) altså vanilleessens og pebermynte essens - begge fra dr. oetker og de kan købes i føtex, bilka, kvickly, super best og andre store supermarkeder :)

      Igen, det er slet ikke et dumt spørgsmål. Godt du spørger :)

      Slet
  5. Smukke kager - helt perfekte til næste fodboldkamp :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. taaak søde de :) og ja, de passer helt perfekt til næste landskamp eller håndbold OL :)

      Slet
  6. Jeg har lige prøvet dine pebermynthe cookies og jeg synes de er blevet gode, nu hvor det er op til jul har jeg lavet en del grøn og en anden del rød :)
    Tak for den geniale opskrift :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm det lyder lækkert Kirstine :) Og sejt du har lavet en grøn version også ;)
      Velbekom da - er glad for den faldt i din smag ;)

      Slet
  7. hej vil gerne høre hvordan du ind farvede sukkeret da vil lave dem til mine søskende i min jule kurv :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene,
      Jeg kom pastafarve i en plastikpose, hældte sukkeret i og "gned" sukkeret op mod posens sider, så farven fordeles jævnt ;)

      Slet