fredag den 27. januar 2012

Marshmallow Macarons

- i samarbejde med HARIBO




For som nogle af jer måske husker, så fik jeg for noget tid siden tilsendt en kæmpe omgang Chamallows fra HARIBO, som jeg fik lov at eksperimentere og "lege" lidt med. Jeg har nu modtaget endnu en kasse, for der skal da lige eksperimenteres liiidt mere. Jep, jeg elsker at eksperimenter, og er ikke bleg for at få en udfordring ;)

Denne gang var det så de klassiske og hyper moderne macarons, der stod for tur, og skulle "skumfiduses" med chamallows fra HARIBO. Det blev de, og her får du så resultatet af eksperimentet. Selve makronen er lavet på ganske traditionel vis, og så er de ellers lagt sammen med en blød og varm skumfidus.

Marshmallow Macarons (18 stk.)

Makron masse:
125 g. mandler
175 g. flormelis
3 past. æggehvider
75 g. sukker
9 chamallows (delt på midten til 18 stk.)
- pastafarve eller frugtfarve
- aromaer
- evt. pynt (farvet sukker, krymmel, kakaopulver, kakao nips mm.)
Fyld:
Varme og bløde skumfiduser
- eller chokoladecreme med små skumfidus stykker i

Blend først flormelis og mandler til fint mel og pisk æggehviderne stive i en anden skål. Pisk sukkeret i æggehviderne lidt ad gangen til sukkeret er opløst. Vend mandelblandingen i hviderne og pisk aroma og pastafarve i, hvorefter blandingen så fyldes i en sprøjtepose. Sæt marengsmassen på en bageplade med bagepapir i 3 cm store cirkler og lad dem stå ved stuetemperatur i 15 min. Bag kagerne ved 160° i 15 min. og lad dem afkøle.

Saml herefter makronerne to og to ved at placere ½ skumfidus på den ene halvdel, som så kort ristes i ovnen på ovnens grill-funktion. Når de er blevet fyldne i toppen er de tilpas bløde til, at du nu kan sætte den anden makron på og presse dem godt sammen.

Hvis du hellere vil have en god omgang chokolade m. skumfiduser i imellem dine macarons, så skal du benytte dig af denne opskrift og til chokoladecremen skal du bruge:
 
2 dl. fløde
200 g. god mørk chokolade
ca. 5-6 chamallows skåret i mindre stykker

Få fløden op og koge blidt og kom så chokoladen i. Lad hele massen smelte godt sammen, og hæld derefter massen over i en skål, hvor skumfiduserne tilsættes og fordeles godt. Cremen skal nu på køl, hvor den skal stå indtil den er blevet nogenlunde stiv, men stadig smørbar.



Hvis du vælger at pynte dine macarons med farvet sukker ligesom jeg har gjort her, så kan du se en "how to" på farvet sukker lige her, og ellers gøres det bare ved, at du efter endt bagning og endt afkøling, pensler den øverste del med lidt vand, hvorefter den trykkes ned i sukkeret. Her synes jeg lige I skal ligge mærke til, at der er tænkt over farvevalget, da de jo skulle passe lidt til aftenenes store kamp ;)

Opbevar de lækre macarons i en tætlukket beholder, hvis de da ellers holder så længe, at du kan nå at gemme dem væk? Her i huset fik de hurtigt ben at gå på ;) Husk på at hvis du vælger at lave en chokolade creme m. skumfidus stykker i, ja så skal beholderen selvfølgelig sættes på køl.

10 kommentarer:

  1. Nøj hvor ser de lækre og spændende ud ! Kunne være man skulle kaste sig ud i og lave dem ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg da bestemt du skal :) De er både lækre og nemme at kreere :) Når først makronerne er bagt, så er der lækre hapsere i løbet af no time :)

      Slet
  2. åhh hvor ville en smagsprøve være på sin plads.. *savle*

    SvarSlet
  3. de er da bare smukke og feminine .... dem vil jeg da klart overveje at prøve af. Har endnu ikke haft mod til at bage macarons og det må da være på tide! Jeg er bare så DÅRLIG til marengs og tænker at så kan jeg heller ikke få de der til at lykkes....

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak søde Marianne :) Du kan trygt gå igang med disse, for det er altså super nemt. Jeg havde det på samme måde som dig, inden jeg fik det afprøvet, men det gik ok første gang og en smule bedre anden gang, så der er fremskridt i vente ;)

      Spring ud i det - det kan nærmest ikke gå galt :)

      Slet
  4. Må man spørge hvilke aromaer du mener i opskriften? For der står bare aromaer så jeg er lidt forvirret....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må du :) men med aromaer mener jeg bare, at man helt selv kan bestemme, hvilken aroma man vil have i :) Der være sig appelsinsaft, citronskal, lime, mandelessens, rom essens osv. osv. :)

      Slet
    2. Oki tak :3 Så håber jeg bare mine veninder kan lide dem :3

      Slet