- og mange andre gode sager
For i forgårs fik jeg min dejlige veninde Maj til frokost. Sådanne aftaler har vi efterhånden rigtig rigtig mange af, og hvor er det bare skønt. I onsdags var der altså planlagt endnu en af dem, og Maj havde medbragt en røget mørbrad, som er djævelsk god. Jeg fik den første gang hjemme ved hende, sidste år til påske, hvor hun afholdte en lille påskefrokost. Den var så lækker og syndig, at vi har spist den ret ofte lige siden, og det er lige før, at den skal skrives fast ind som en del af madbudgettet, for den er simpelthen SÅ lækker.
Well, jeg lovede at bakse en salat sammen, hvis Maj medbragte svinet, og som sagt så gjort, og det kom der denne skønne fætter ud af.
Opskrift til ca. 3 personer
1 pk. feldsalat
2 faste pærer
½ pk. champignon
3 forårsløg
75 g. valnødder
25 g. smør
3 spsk. sukker
Smelt først smør og sukker i en pande til det karameliserer, og kom da valnødderne i. Vend den dernæst ud på et stykke bagepapir, hvor de tørrer og køler af, imens salaten gøres klar.
Skyl og pil salat, champignon og forårsløg, - del pærerne og befri dem fra kernehus, og skær så det hele i mundrette størrelser. Pærerne blev skåret i fine og tynde både - det samme med champignon og løgene blev snittet fint. Anret nu det hele på et fad. Start med feldsalat og lav derefter en blanding mellem pærer, løg og champignon, som vendes ud over salaten. Afslut med de søde valnødder og spis den røgede mørbrad "on the side", eller bland den i salaten.

Note: en let og lækker frisk og grøn salat, som passer perfekt som en god og lidt sundere frokost. Jeg valgte at servere lidt grovkiks m. smør og rygeost til, for på den måde at lave en gennemgående "røget"-rød tråd. Det passede rigtig godt til den lette anretning, men man kunne sagtens spise et godt hjemmebagt brød til istedet, og hvis det ikke var fordi det var en helt alm. hverdag, så skulle der helt sikkert også have været serveret et iskoldt glas hvidvin til ;)
Røget mørbrad er fantastisk i salater - eller som pålæg i det hele taget. Det smager faktisk så godt, at jeg næsten kan æde det som slik :-D
SvarSletLige mine ord - bare røget mørbrad generelt er lækkert. Og ja, også som slik. Totally agree ;)
Slet