tirsdag den 27. november 2012

Æble Galette

- med hjemmeavlede ananasæbler


Og nej, ikke hjemmelavede, men hjemmeavlede, for da der var sæson for det, var jeg så heldig, at få en sæk fyldt af ananasæbler med hjem fra mine bedsteforældres have. Da jeg på daværende tidspunkt vidste, at jeg ikke lige ville få dem brugt, men derimod ville elske, at kunne spise lækre hjemmeavlede ananasæbler en kold vinterdag, ja så frøs jeg dem ned. Og ak ja, det betalte sig i særdeleshed idag, hvor Marie og lille prinsesse Ingrid kiggede forbi til en kop eftermiddagskaffe. 

Æblerne havde jeg skåret i tynde både inden de rør i fryseren, så de på den måde var nemme at håndtere til kager mm. Og idag endte de så ellers deres dage i denne lækre Galette, hvilket jeg tror de selv er godt tilfredse med. Marie og jeg var i hvert fald, og resterne skal vist serveres til aftenkaffen i aften, hvor bettesøs kigger forbi til en omgang hårfarvning :) 

125 g. hvedemel
125 g. rugmel
125 g. smør
1 knivspids salt
70 ml. vand
ca. 300 g. æbler i både

Bland først smør, mel og rugmel sammen, og smuldr det sammen, indtil det får konsistens som brødkrummer. Tilsæt så salt, og til sidst vandet, som sørger for, at dejen bliver samlet. Ælt nu dejen sammen til en sammenhængende klump, og rul den så ud på et meldrysset bord.

Jeg valgte at rulle min dej ud i et rektangel frem for den runde version, men du kan gøre helt som du synes. Når dejen er rullet ud, placeres æblerne på dejen, men sørg for at lade ca. 2 cm. dej være tilbage uden æbler i kanten af dejen. Disse kanter skal nemlig foldes op, når æblerne er lagt på.

Placér derfor æblerne, drys med lidt kanel, pensl dejkanterne med et sammenpisket æg og drys med perlesukker til sidst. Bag så Galetten ved 200 grader i ca. 15-20 min. Nyd den lun og gerne med en hel bøtte creme fraiche ;-)






Note: en skøn og anderledes, men nem tærte, som kan tilsættes alskens slags fyld. Tærtedejen er sprød og lækker, og har en lidt kikse agtig smag og konsistens. En rigtig luner i det kolde vejr :-) HUSK CREME FRAICHE OG KAFFE :) 

20 kommentarer:

  1. Hah! Jeg læste netop hjemmelavede :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, så var det godt jeg alligevel skrev det andet, for lige at understrege fejl-læsningen ;) Men jeg læste det også selv sådan, lige i en hurtig vending ;)

      Slet
  2. Smart at fryse ned - og så tænker jeg bagefter "selvfølgelig, hvorfor havde jeg ikke tænkt på det ;)"

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, selvfølgelig gør du det Bianca ;) Og du, af alle - som er så god til at bruge rester og tænke langt frem ift. stop spild af mad ånden, så kommer det også bag på mig, at du ikke havde tænkt tanken ;) Men hey - det kunne ligeså godt have været mig, der havde snupper ideen fra dig ;)

      Slet
  3. Åh, jeg elsker alle dine fantastiske billeder!
    MEEEEN... når man leder efter lige præcis en særlig opskrift - som man selvfølgelig ikke kan huske navnet på - tager det altså længere tid med alle dine billeder. Sikke et dilema! ;-)
    Uden at kende noget til blogopsætning osv., så synes jeg virkelig, at den opskriftoversigt der er på valdemarsro er fantastisk og nem, når man her glemt titlen på blogindlægget.
    Bare en lillebitte tanke - især når man som mig er forelsket i et hav af dine opskrifter og billeder, men har hukommelse som en si! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for roserne Anna - de varmer som altid :) Jeg kan godt se dit dilemma, og det er naturligvis taget til eftertragtning :) Jeg har været igang med en oversigt, men det tager laaang tid at lave - så det skal nok komme, når jeg får tiden til det ;) Så hold ud så længe ;)

      Slet
    2. Jeg holder bestemt ud!
      Og så må jeg prøve at lave et eller andet smart system til mit eget hoved så længe! ;-)

      Slet
    3. Haha. Det lyder godt Anna :-) tak for din tålmodighed.

      Slet
  4. Ej det ser vildt lækkert ud - jeg elsker æbler i kager !(: og rigtig dejlig med et anderledes indput.. Og en god måde at bruge alle de lækre danske æbler, måske endda hjemmeavlede (;

    SvarSlet
    Svar
    1. den var også meget skøn :) og ja, lidt anderledes :) Sådan ender det jo tit og ofte, når man laver SÅ mange kager ;) haha.

      Slet
  5. Så skønt den smagte, tak for et par hyggelige timer :-) Knus fra Marie og skrigeprinsessen ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du kunne lide den søde :) Det var vildt hyggeligt - dejligt vi endelig fandt en dag ;) Ps. kys den lille bavian fra mig. Jeg ved hun sender et stort smil tilbage ;)

      Slet
  6. Galettes er bare SÅ pæne!! Bliver jo næsten nødt til, at kaste mig ud i en udgave nu, med alle de pærer, jeg har på lager! Og måske lidt marcipancreme på bunden ;)Det kunne været ret lækkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaaa,pæne, blog-værdige og ikke mindst D-E-L-I-K-A-T-E ;) Ork ja - en Galette med pærer lyder for sygt lækkert. I think you should :D især den med marcipancremen - YUM YUM YUM !!!

      Slet
  7. Hvor er den bare smuk! Det er længe siden jeg har set så smuk en kage, som var lidt rustik samtidig og så kan jeg vældig godt lide, at der er rugmel i - det mætter på en helt anden måde! Hov måske det skulle være en godte herhjemme snart også :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Agnethe :) Men ja, den har et eller andet over sig, fordi den netop både er fin ig yndig, men samtidig rustik og rå. Tjek til rugmel og mæthed ;) For selvom det ikke er en særlig "stor" kage, så mætter den med garanti ;) Jeg tror dem hjemme hos dig vil elske den ;)

      Slet
  8. Den ser super lækker ud og det er da ret spændende med den grove dej. Det smager super lækkert:) Kunne lige forestille mig den med lidt revet marcipan i bunden, uhm...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen den er to die for, den grove dej. Og ja. Ideen med marcipan skal i den grad også afprøves :-)

      Slet
  9. Eftertragtning/efterretning hi hi:-). Skøn kage, modigt af dig med rugmel, en rigtig god måde at fryse æbler ned på. Som sædvanlig - en lise for øjet at se dine billeder.
    Mange hilsner Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. I know ;-) den er skrevet på mobilen. Damn autocorrect ;-) så det først, da den var sendt. ;-) Uhm ja, og rugmel er super godt i dejen. ;-) tak, tak, tak. Er glad for, at du nyder det :-P

      Slet