lørdag den 8. december 2012

Fedtebrød

- fra Frøken Jensen


Altså kogebogen, for det er ikke frøken jensen selv der har bagt - næh du, for det gjorde min veninde fra studiet og jeg nemlig i hjemkundskab i torsdags. Vi er nemlig ved at forberede os til den helt store julefrokost, som skal afholdes inden vi går på juleferie. Det bliver et ædegilde af den anden verden, og i torsdags stod den så på forberedelser og kagebagning. Der blev blandt andet ordnet og lagt sild i lage, rullepølsens part. 1 kom i hus og så blev der bagt og kreeret lækkerier som bare pokker. 

Der blev lavet finskbrød, vaniljekranse, fedtebrød, bolcher, flødekarameller, honningkagesnitter, jødekager, havregrynskugler og konfekt. Ak ja - der var fuld gang i det søde køkken, men da jeg kun stod for fedtebrød og konfekt, så er det altså kun lige det i får opskrift og billeder på :) Vi startere ud med fedtebrød, hvor opskriften er fulgt slavisk fra den kære Frk. Jensen :) 

Opskriften giver ca. 80 stk.

4 dl. hvedemel
½ tsk. hjortetakssalt
250 g. smør
4 dl. kokosmel
2 dl. sukker

Glasur:
Flormelis, vand og rom

Bland hvedemel og hjortetakssalt og findel smørret heri. Smuldr indtil det hele får konsistens som små brødkrummer. Tilsæt dernæst sukker og kokosmel og ælt dejen helt sammen. Dette kan tage lidt tid, da smørret først samler sig helt, når varmen fra hænderne har afgivet lidt varme, og dermed gør smørret mere smidigt og håndterbart. 

Når dejen er æltet helt sammen rulles den ud i pølser af ca. 1 cm. tykkelse, trykkes flade til ½ cm. tykkelse og skæres så ud i ca. 3 cm. længde. Placer alle kagerne på en bageplade beklædt med bagepapir og bag ved 200 grader (over under varme) i ca. 10 min. De er færdige når de har en gylden overflade. 

Rør nu glasuren sammen og fordel dem i en jævn stribe i midten på langs af småkagen. Du kan evt. brede det en smule ud med en kniv eller andet, hvis du gerne vil have et tyndere lag end her. Vi valgte at komme glasuren op i en sprøjtepose og på den måde sprøjte det ud på hver enkelt kage. 





Note: en smørbagt småkage, som altså minder mig om julen, og det til trods for, at der ikke er det fjerneste julekrydderi i selve kagen. Well, lige udover smør, som vi vel snart kan skrive på listen over julens krydderier, så meget bliver det brugt :)

Må I alle have en dejlig 8 december :) Selv vil jeg drage ind mod byen og tage på job, så jer der har fri derude, I må meget gerne julehygge lidt for mig :) 

10 kommentarer:

  1. Nam nam nam man bliver lækkersulten af de lækre billeder :D hehe ja kagerne ser nu også indbydende ud ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja vi har sgu formået at få nogle meget ufotogene fedtebrød, til at være fotogene :) Godt gået, ikke? :) De smagte himmelsk :)

      Slet
  2. 80 stk var godt nok ikke såååå lidt :-) Rigtig fine ser de ud, og skønne billeder som altid.

    God arbejdslyst.

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej vel - i opskriften stod der faktisk 100 stk, meeeeen det fik vi altså ikke ud af den ;) Det var dog tæt på - men vi er jo også 20 på holdet ;)

      Slet
    2. Tror jeg må prøve den.. Man kan jo altid bruge en ekstra jule små kage

      Slet
    3. Haha, det undrer dig nok ikke, men jeg er helt enig :-)

      Slet
  3. Det er godt nok mange år siden jeg sidst har smagt dem :-)

    SvarSlet
  4. Ejh så må du igang igen :-) de er så lækre :-)

    SvarSlet