- til min kære fader på Fars Dag
Ja for vi kan jo ikke komme udenom, at det idag er Fars Dag! Siden jeg er flyttet hjemmefra, er jeg begyndt at gå mere op i det med, at forkæle mine forældre lidt ekstra på disse mærkedage, og selvom SU'en ikke rækker til meget mere end husleje, så skal de forkæles alligevel. Som jeg også fejrede mors dag, og forkælede med Mors Dag Brunch, så skal Far også forkæles på nogenlunde samme måde.
Og da min far jo er kendt for at være The Cake Fanatic, hvad passer så bedre, end at forkæle ham med kager? :) Nej vel? Jeg kan heller ikke komme på andet, og så er det jo bare rart, at kunne forkæle med noget af det, som man selv holder allermest af ;)
Opskrift til ca. 18 stk.
Dej til cupcakes:
2 æg
150 g. sukker
2 tsk. vaniljesukker
1 dl. olie
250 g. creme fraiche
½ dl. æblejuice
250 g. hvedemel
2 tsk. bagepulver
+ 150 g. nougat, i små tern
Nougatmousse:
4 dl. fløde
100 g. blød nougat
2 blade husblas
Start først med at lave nougat moussen, da denne skal have lov at sætte sig på køl. Udblød husblassen i koldt vand og smelt nougaten over vandbad. Smelt så husblassen ned i den smeltede nougat og lad det køle lidt af. Pisk imens fløden til skum og vend så den afkølede nougat/husblas blanding i. Stil på køl, og lad den sætte sig.
Imens moussen sætter sig laves kagerne. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig og lys masse. Tilsæt herefter olie, creme fraiche og æblejuice, alt imens der røres rundt i massen.
Tilsæt hvedemel melet lidt efter lidt, og kom til sidst bagepulveret i. Sørg for, at du ikke rører for meget i dejen herefter. Skær nougaten ud i små tern, og kom de første 100 g. ned i dejen, og vend dem forsigtigt rundt i dejen. Vend dejen op i muffinformene og drys så de sidste 50 g. nougat ud på toppen af de ubagte kager. Bag kagerne ved 200 grader i ca. 10-12 minutter og placer dem herefter på en bagerist til afkøling.
Når kagerne er kølet af skal nougatmoussen sprøjtes eller bredes ud på toppen. Jeg valgte at smøre den ud på toppen af de afkølede kager, de mine små og hjemmelavede Fars Dag Cupcake Toppers ellers ville drukne i mousse :) Du kan selvfølgelig fint vælge at sprøjte moussen ud, hvis du har andre planer ift. pyntningen :)
Note: en lækker og blød cupcake, med en skøn og luftig mousse som får den røde tråd frem igennem hele cupcaken. Man smager tydeligt et strejf af nougat hele vejen igennem, og hver en mundfuld er himmelsk og sød :) Nu håber jeg bare, at de bringer lykke og glæde i min fars kageglade kagehjerte :)
Forkæler du også din far idag, og i så fald med hvad? :)
Note: en lækker og blød cupcake, med en skøn og luftig mousse som får den røde tråd frem igennem hele cupcaken. Man smager tydeligt et strejf af nougat hele vejen igennem, og hver en mundfuld er himmelsk og sød :) Nu håber jeg bare, at de bringer lykke og glæde i min fars kageglade kagehjerte :)
Forkæler du også din far idag, og i så fald med hvad? :)
Ej hvor er han heldig, din kære fader! :-D
SvarSletJeg har købt Bonderøvens bog, og så medbringer jeg også pæretærten som jeg bagte i går :-)
Min far er desuden verdens sværeste at købe gaver til. Hvis det stod til ham, var det fint nok med en ny undertrøje eller et par strømper. Synes dog ikke lige det er sagen, når man sidder juleaften og pakker gaver op :-D
Jeg har det ligesom dig - at efter man er flyttet hjemmefra, så betyder det meget mere at sætte pris på sine forældre! :-)
Jaaaa, han var også slemt tilfreds, skal jeg sige dig ;) Din far lyder nu heller ikke til at blive snydt, og selvom gaveindkøb er svære, så bliver de jo glade uanset hvad ;)
SletJamen der skal bare sættes lidt ekstra pris på dem, når man ikke ser dem hver dag. Vi må passe på "de gamle", som de har passet på os fra første sekund af vores liv :)