søndag den 30. juni 2013

Små æblebrød m. kardemomme

- og helt uden fedtstof


For søndag er jo lig med bage(kage)dag, ikke? :) Det kan i hvert fald være tiltrængt på en ellers kold og blæsende dag som idag. Jeg startede nemlig dagen med en tur til bagagerums'marked i Skalborg, hvor jeg håbede på at gøre et fund af den ene eller anden slags. Der var desværre ikke lige noget der lokkede denne gang, og blæsten gjorde desuden heller ikke meget for at fremme købelysten. Jeg kørte istedet ind for at handle, og drog derefter hjem for at få varmen igen. 

Jeg bestemte mig så hurtigt for, at den bedste måde at få varmen på, var ved at bage lidt, for vi ved jo alle, at kage gør en varm (om hjertet) og så hjælper ovnens varme jo også altid lidt ;) Bagt det blev der, så nu er der nybagt kage til Peter, når han engang vender en kold snude hjem fra ræs i Nysum, hvor han har været siden kl. 10.00 i formiddags. Mon ikke også det kan gøre ham varm om hjertet ;) <3 

Opskrift til 12 små brød

2 æg
200 g. brun farin
3 æbler, revet
1 dl. natural yoghurt
1 dl. æblejuice
2 tsk. kardemomme, stødt
2 tsk. bagepulver
220 g. hvedemel

Rør æg og brun farin sammen til en jævn masse, og tilsæt dernæst æble, yoghurt, æblejuice og kardemomme. Rør blandingen godt sammen og sigt så hvedemelet ned i lidt efter lidt. Kom til sidst bagepulveret i og rør det kun lige ud i dejen. 

Tænd ovnen på 200 grader og gør dine forme klar til opfyldning. Placer dem på en rist og fyld dem halvt op med dej. Jeg dryssede mine kager med nogle mørke sukkerkrystaller (kandis), men alm. sukker kan også helt fint anvendes. Hvis du alligevel er på jagt efter de store sukkerkrystaller, så gå efter de mørke, da de passer bedst til den brune farin og æblerne. 

Bag dine små brød ved 200 grader i ca. 20 minutter eller indtil de er faste og let gyldne i toppen. Tjek om de er færdigbagte ved at stikke en kødnål eller en tandstik ind i midten af brødet. Hvis dejen ikke hænger ved kødnålen eller tandstikken, så er brødene færdige. Lad herefter brødene køle af på en bagerist, men spis endelig den første imens den stadig er lun :) 




Note: et lille sødt og saftigt lille brød, som egner sig mere end perfekt til eftermiddagskaffen. Du kan med fordel lave disse i muffinsorme og kalde dem for muffins, for de er søde og lækre som en kage. Du kan derfor også vælge at pryde dem med en helt alm. hvid galsur, og hvis du vælger at spise dem som "brød", så er en klat kold smør så absolut ikke dårligt :) Tværtimod. Husk lige kaffen også, ikk? :) 

6 kommentarer:

  1. Uhm, de ser vel nok gode ud - æble og kardemomme er et skønt match. Elsker alt der emmer lidt af krydderkage, en gang nellike og kanel ville sikkert også fungere godt deri :D Lækkert ser det hvertfald ud.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også helt igennem fantastiske. JEg tænkte dog, at æblekager/muffins ALTID er med kanel, så denne gang skulle der ske lidt andet, men ja. Det passer jo godt sammen, og det samme gør kardemomme ;)

      Slet
  2. NommeNommeNommeNommeNum!!!! :D de ser bare SÅ lækre ud :D Og uden fedtstof... hmm jeg tror jeg havde foretrukket at putte lidt fedt i og reducere mængden af sukker (bare så vi kommer på den børnevenlige side af sukkerindhold) ;) men det her kunne faktisk godt blive en opskrift, jeg ville prøve og modellere lidt på :) TAK for inspirationen og for at dele :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også virkelig lækre ;) Jeps, det kunne man med garanti også sagtens gøre :) Du skal være så hjertelig velkommen til at modellere alt det du vil ;) Er glad for, at kunne inspirere lidt ;)

      Slet
  3. Hvor har du de fantastiske små kasser fra? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er købt i netto for lang tid siden ! :) De er ret fine, ikke? :)

      Slet