mandag den 16. september 2013

Brombær Blondie

- en kærkommen gæst på kaffe'bordet


Ja for der var jo nogen, som havde fødselsdag den anden dag! Det skulle min familie naturligvis ikke gå glip af, så de var inviteret på kage og kaffe i lørdags. 

Jeg havde lavet efterårstema, så den stod både på fødselsdagsboller med kardemomme (og et godt lag smør), små blommetærter med blommer fra svigerforældrenes have, og en æbletærte - også med æbler fra svigerforældrens have, pandekagelagkage med hindbær fra farfars have, og så denne skønne brombær blondie - og endnu en gang med bær fra farfars frugt-paradis. 

Ak ja - ene af gode godter med frugter fra "egen" avl. Det gør det altså bare lidt ekstra lækkert at spise, hvis du spørger mig! :)

Opskrift til 4-6 personer

120 g. smør
120 g. hvid chokolade
2 æg
75 g. sukker
70 g. hvedemel
1 nip salt
200 g. brombær (gerne fra frost)

Smelt smør og chokolade sammen over vandbad, og rør imens æg, sukker, hvedemel og salt sammen i en anden skål. Når chokolade og smør er smeltet sammen vendes det sammen med den rørte dej. Rør det hele godt sammen. 

Hæld dejen ud i et ovnfast fad beklædt med bagepapir og drys så brombærrene udover dejen. Bag kagen ved 180 grader i ca. 35 - 45 minutter. Vær opmærksom på at kagen SKAL være klæg og bastant, når den er færdig, så den må altså ikke få for meget :) 




Note: en svampet og dejlig eftermiddags-treat, som er både frisk og sød på en og samme tid. Den søde og bløde hvide chokolade sat sammen med de let syrlige og knasende brombær er et match made in heaven! En efterårsgodte siger du? JA for pokker :) 

4 kommentarer:

  1. Hvor lækkert. Kan kun give dig ret i at efterårets frugter skal bare udnyttes. Har i weekenden bagt en smuldrekage med blommer - den var bare super. Så nu er der kommet nogle poser blommer i fryseren så den kan laves i vinteråret :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke en god idé! Mine blommer fra fryseren blev så brugt her i weekenden, så jeg må vist ty til supermarkedet, hvis jeg skal kreere mere med blommer inden næste års høst ;)

      Slet
  2. Den ser FANTASTISK ud! Nammenammenam! Du forkæler dine gæster skamløst ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror også, at de gik ret så "kagemætte" og "kageglade" herfra :) Det gav de i hvert fald udtryk for ;) ååh, der er nu ikke noget som tilpasse gæster ;)

      Slet