torsdag den 5. december 2013

Det var en mørk og stormfuld aften

- men vi holder varmen indendøre


Eller dvs. det gør vi i hvert fald nu, for skruer vi tiden 3 timer tilbage, så kørte vi rundt ude i City Syd blandt store nedfaldne skilte, blafrende flagstænger og helt sorte lysreguleringer, som var gået i stykker pga. stormen. Ja jeg skal da være den første til at indrømme, at det ikke var helt så rar en fornemmelse. Og det blev bestemt ikke bedre af at komme ind i BILKA, for pludselig lyder det i højtalerne, at indgang B, C, og D er lukket pga. stormen, og at kun indgang A var åben til ind- og udgang! Dét sammenholdt med, at det store (og ellers solide) varehus blafrede og knagede var ikke just betryggende. 

Oh well, sikkert tilbage i de lune gemakker og mutter her kunne slappe af igen :) Der skulle dog lige en omgang bagning til for at banke nerverne helt på plads igen :) Jeg har nemlig brugt aftenen på at lave cupcakes til mine "kollegaer" på efterskolen, da det er min sidste dag i praktik i morgen. Det har simpelthen været SÅ fed en praktik, og jeg vil slet ikke stoppe allerede! Jeg kommer virkelig til at savne dem alle sammen, både elever og lærer, for selvom jeg ikke har været der mere end 7 uger, så har jeg immervæk været der de fleste af døgnets vågne timer, og så lærer man faktisk hurtigt 170 elever at kende ;) 

Nå, men udover at bage, så har den også stået på lidt læsning - af den valgfrie slags. For igår kom det nye december katalog fra Jeanne d'Arc Living ind ad døren, og også denne måned er mine opskrifter med :) Denne gang et skønt indlæg med opskrifter på diverse vanilje-lækkerier - og endda hele 6 af dem. 

Jeg håber ikke I alle er blæst væk, men derimod er i god behold - INDENDØRE! Pas på jer selv derude! Men hey - er der andre derude, som er gået all in på hyggen, så giv da lige heads up ;) Hvad laver I, når man skal holde sig indendøre? 

6 kommentarer:

  1. man laver hjemmelavet hasselnøddesmør med chokolade og risengrød. Stormvejr er den perfekte undskyldning for at lave lækkerier og spise det i lidt for store mængder ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuuhj ja! Hvor lyder det til, at I også hyggede jer under stormen :) For du har helt ret - stormvejr og anbefalinger om at blive indendøre er de bedste undskyldninger for, at lave hygge og lækkerier inde i varmen :)

      Slet
  2. Dejligt i kom sikkert hjem. Jeg er vildt bange for storm vejr, så her slappede jeg desværre ikke meget af :S

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gjorde vi - heldigvis inden det blev alt alt for vildt! Ejh for pokker. ØV! Så var der ikke meget hygge i jeres hjem den anden aften. Det er ikke sjovt, når man ikke føler sig tryg.

      Slet
  3. Hvor er din runde bakke fra? :O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh fra en rodebunke i en udsalgs biks i Aalborg. Købt for 1 års tid siden.

      Slet