mandag den 30. december 2013

Lakrids Konfekt

- af den hjemmelavede slags


Og nej, det er altså ikke lakridskonfekt som vi kender den, men ganske simpelt konfekt med lakrids - og nej, det er hverken lakridspulver eller lakridssirup der er indeni (der er ganskevist lakridspulver udenpå), men ganske enkelt en lille blød og lækker skipper skrå! Den er rullet ind i den dejligste marcipan, svøbt i hvid chokolade og dernæst pudret med lakridspulver. Aaahmen en lækker lille surprise godte, det er det i den grad, og den har allerede indtaget 1. pladsen over yndlingskonfekt herhjemme :)

Jaja, jeg ved da godt, at I helt sikkert allerede har fået nok af konfekt og søde sager, meeeeen nu ville jeg alligevel lige vise jer, at muligheden for, at denne bette svend måske skal på jeres konfekt-liste næste år, er til stede ;) 

TIL 20 STK

20 skipper skrå
ca. 200 g. marcipan
ca. 200 g. hvid chokolade
+ lakridspulver til drys

Fremgangsmåde: 
  1. Rul marcipanen ud og skær strimler i samme bredde som dine skipper skrå
  2. Placer en skipper skrå derpå og rul marcipan omkring den, luk enderne og rul den rundt, og sørg så for at den er lige rund og jævn over det hele
  3. Dyp den i den smeltede hvide chokolade, placer den på et stykke bagepapir og drys med lakridspulver
  4. Opbevar i tætlukkede bøtter og gerne på køl




Note: et sødt og salt stykke konfekt på én og samme tid, og så får man sig en dejlig overraskelse, når man bider den over, og ser den lille sorte basse inde i midten. En god variant til den ellers traditionelle konfektskål, som spreder liv og glæde hos lakridselskere. Ps. hvid chokolade og lakrids er altså et sikkert hit - novra !!!

10 kommentarer:

  1. Marcipan og lakrids er mine favoritslik (sammen med skumfiduser) - er sikker på de må smage fantastisk. Er dog ikke lige til hvid chokolade, men engang bitter mørk ville sikkert heller ikke skade dem det mindste (;

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuuha ja, mørk chokolade ville også være en fryd Anne ;) No problem.

      Slet
  2. Rigtig godt nytår.
    Jeg har ikke fulgt dig hele 2013, men jeg ser frem til at være med på sidelinien hele 2014 :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde Trine :) hvor er det dejligt at høre - jeg glæder mig til at vise dig endnu mere i 2014 :) Vi seees ;)

      Slet
  3. Hejsa :)
    Hvilken hvid chokolade bruger du??
    - Jeg synes altid med det jeg bruger til konfekt ikke vil størkne :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa :-) Jeg bruger altid den fra Odense :-) Den virker for mig. Husker du også at temperere den hvide chokolade?

      Slet
  4. Ja det er også den jeg bruger - Men muligvis jeg skulle forsøge at temperere næste gang ;) Tak for svar :)

    SvarSlet
  5. Mmmm, tror også det bliver en favorit herhjemme :-) Tak for opskrift.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det tror jeg på, Gitte :) De er henrivende skønne. Og velbekom da ;)

      Slet