søndag den 8. december 2013

Snowflake Cookies

- med et strejf af kanel


Og så er de naturligvis dynget til i kærlighed og julestemning - de mangler bare at se puddersneen dale ! Ak ja, herhjemme blev den der "sne" til en omgang regn, så der er ikke mange "snowflakes" over Aalborg pt. - altså lige udover disse knasende sprøde basser, som dalede ned i massevis over køkkenbordet tidligere idag :) 

Og på sådan en regnvåd og blæsende 2. søndag i advent, så gør det heller ikke noget, at jule lidt ekstra igennem, nu hvor sneen og det rigtige julevejr ikke vil vise sig. Og af selv samme grund drager vi nord på mod svigermekanikken for at spise os tykke og mætte i en dejlig sprød flæskesteg. Ooohj mundvandet løber allerede! Hvad skal I andre lave/har lavet denne 2. søndag i advent? Hvis ikke I har planer resten af eftermiddagen, så kan I snildt give jer i kast med disse krydrede jule'cookies :) 

Husk også at deltage i min give away, hvor du kan vinde 15 søde  og valgfrie udstikkere. Vinderen findes først på torsdag, så du kan sagtens nå det endnu :) OG NU: en opskrift. 

Opskrift til mange små cookies

1 æg
100 g. smør
100 g. sukker
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. kanel, stødt
200 g. hvedemel

Fremgangsmåde: 
  1. Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse, og tilføj dernæst smørret
  2. Tilsæt vaniljesukker, kanel og hvedemel, og rør dejen sammen til den er jævn og glat
  3. Rul dejen ud på et meldrysset bord og stik dine cookies ud med dine favorit juleudstikkere
  4. Placeres på en bageplade beklædt med bagepapir og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 8-10 minutter
  5. Efter bagning flyttes kagerne straks over på en rist, hvor de køler af
  6. Drys evt. dine cookies med flormelis eller pynt med glasur
  7. Opbevares i lufttætte kagedåser eller spises undervejs OG til eftermiddagskaffen


Note: denne opskrift er en gammel kending i nye klæder, da der blot er tilsat kanel til dejen. Du kan derfor ændre næsten lige så meget du har lyst til - kun dine smagsløg sætter grænsen :) Dejen er min absolutte favorit, når det gælder "sugar cookies", da den er SÅ nem at arbejde med og samtidig smager himmelsk! Uhm.

Må I alle have en skøn 2. søndag i advent. Jeg håber I alle får jule en smule derude, for snart vi halvvejs i denne skønne julemåned. Så udnyt det nu og gå juleamok - det gør jeg :) 

6 kommentarer:

  1. Næh, hvor er de fine :)
    Minder sugarcookies om specier?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lene :) De smager også herligt af jul :) Njaaah, det vil jeg ikke mene, at de gør. Jeg synes at en specie er lidt mere porøs end sugarcookies.

      Slet
  2. de er meget flotte :)

    // Rikke //

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak Rikke :) Man nænner næsten ikke at spise dem, men de smager pokkers godt, så man kan altså ikke lade være ;)

      Slet
  3. Yndige :-)

    Skal smørret være blødt eller smeltet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Malou :)

      Smørret skal være semi-blødt ;) Ikke alt for blødt, men heller ikke for hårdt - lige midt imellem ;)

      Slet