onsdag den 6. oktober 2010

Drømmekage

- ala. farmor <3

Det er og bliver bare den bedste drømmekage nogensinde. Ikke fordi jeg tror den er frygtelig meget anderledes end andre opskrifter på drømmekage, nok mere fordi den minder utrolig meget om hende.
(Hvil i fred - du er savnet famse <3)

Dejen:

4 æg
300 g. sukker
1 tsk. vanillesukker
¼ tsk. salt
4 tsk. bagepulver
250 g. hvedemel
50 g. flydende becel
2 dl. mælk

Æg og sukker piskes godt sammen til en luftig massen. Herefter tilsættes de øvrige ingredienser og røres godt sammen til en jævn masse.

Dejen hældes over i en smurt bageform (vælg selv form og størrelse) Dejen her passer til en springform i alm. størrelse.

Kagen bages ved 200 g., og kun lige indtil den er færdigbagt. Man skal her holde godt øje med kagen, da fyldet der skal på kagen til sidst, også skal bages, og kagen må derfor ikke få for meget den første gang.

Remonce/fyld:

125 g. smør eller margarine
100 g. kokosmel
250 g. farin
½ dl. mælk

Alle ingredienserne blandes sammen i en gryde og varmes op til det smelter og bobler svagt. Lad det køle kort af, inden det fyldes på kagen. Når fyldet er kommet på kagen, skal kagen i ovnen igen - her indtil fyldet bobler og har sat sig på kagen.

Værsgo' og nyd !

9 kommentarer:

  1. Elsker drømmekage, er nu mega lækkersulten - heldigvis har jeg banankage jeg lavede igår, ellers var jeg helt sikkert gået igang med at bage denne! :)

    Dejligt at det er et lille fint minde om din farmor, sådan noget sætter man pris på..

    Kh Trine.

    SvarSlet
  2. Man skal bestemt ikke glemme de gode gamle rørekager. Min mormor var fantasktisk god til at bage sammen med mig hver gang vi var sammen. Sender hende tit en tanke når jeg bager. Drømme kage er en fantastisk god kage.

    SvarSlet
  3. Jaaa Trine, jeg elsker også bare drømmekage, og nu du siger banakage, ja så får jeg super lyst til sådan en :) Smitte smitte :)
    Og ja, det er et dejligt minde om hende. Uuhm, da duften igår spredte sig fra køkkenet og ud i stuen af nybagt og lun farmor-drømmekage. Uuh, det varmer indeni.

    Vibeke. Nej vel? De gode gamle rørekager er altså altid en sikker vinder. Især når man tilmed kan have gode minder sammen med.
    Ja, min farmor og jeg bagte også altid sammen. Jeg tror jeg har arvet hendes bagegener :) Derfor sørger jeg ihærdigt for at holde dem ved lige, så de ikke forsvinder. De skal helt sikkert føres videre. :)
    Mht. de tanker vi sender, så er det jo fantastisk at vi på den måde kan kombinere hobby og gode stunder, samt minder :)

    SvarSlet
  4. Kristine! Jeg vidste jo slet ikke du var en lille konditor i virkeligheden :D Hvor dejligt... Jeg må også indrømme jeg får bagt en masse kage i min lille århus lejlighed hehe :D Det var faktisk fra din blog at jeg lige fik idéen til en egen skoblog ;D hehe - men du kan tro jeg også vil følge din blog :D Mange knus Lise

    SvarSlet
  5. Haha, jojo. Lidt konditor er der vist gemt i os alle ;) Dejligt du også nyder og bage - det er så hyggeligt :)
    Ejh hvor godt. Er glad for at du er blevet inspireret her hos mig ;) Det er så dejlig en måde og fordrive tiden på ;) Sååå hyggeligt. Man skal dog passe på, for wupti, også er der gået 3 timer uden man har tænkt over det ;)
    Hvor herligt du også følger min blog. Håber du bliver glad for blog-livet :)
    Knus

    SvarSlet
  6. Lækker lækker kage, jeg har lige brugt din opskrift til, at lave en fødselsdags kage. Jeg brugte kun selve kagen og ikke fyldet, da jeg skulle bruge den til en lagkage :)
    Jeg delte kagen i 3 lag og fyldte en blåbærmouse i første lag og en marabou Daim cream i andet lag. Derefter smurte jeg den op med en chokolade cream og pyntede den med en fondantcover og små blomster. Yummi din opskrift er bare super til min kage. Tak ;)

    SvarSlet
  7. Hej Pia :)

    Hvor er det skønt og høre, at du har haft gavn af min opskrift ;)

    Den lyder dælme heller ikke tosset den kage du fik bakset sammen. Jeg elsker både blåbær og daim, så din kage er garanteret blevet vel modtaget ;)

    Mums, lyder ekstremt lækker..

    Vh Kristine :)

    SvarSlet
  8. Hej, jeg faldt lige over denne opskrift. Kan man undlade at putte bagepulver i? Eller kan man erstatte det med noget andet? Jeg har desværre ikke noget bagepulver i huset :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hej :) Nej, du kan ikke undlade bagepulver, da det jo er det der får kagen til at hæve :) HVis du har natron i huset kan det til nød bruges :)

      Slet