lørdag den 15. januar 2011

Hjemmelavet snackbar

Til den lille sult, - for når man er på kur, så skal der altså også lidt søde sager til. Ellers er jeg af den opfattelse, at man hurtigt kører sur i det. Derfor skulle disse lækre snackbarre selvfølgelig afprøves.

Godtnok er der smør og sukker i, som ikke just er sundt, meeeeen - jeg er stadig af den overbevisning, at disse KUN kan være sundere, end en SNICKERS, eller en plade MARABOU? :)



Opskrift:

75 g. smør
75 g. sukker
2 spsk. sirup
100 g. havregryn
100 g. nødder og/eller kerner
100 g. tørrede frugter

Tænd ovnen på 160 grader, så den er klar til bagning.

Bland smør, sukker og sirup sammen i en gryde, og varm det. Kom herefter havregrynene i, og bland dette sammen til en ens masse.

Hak de valgte nødder, kerner og tørrede frugter, og hæld nu disse over i blandingen. Rør godt sammen, så massen er ligeligt fordelt med nødder, kerner, tørrede frugt, havregryn og sukkermasse.
(I mine snackbarre brugte jeg af tørret frugt og nødder/kerner følgende: hasselnødder, mandler, solsikkekerner, rosiner, svesker, tranebær og tørrede abrikoser)

Kom til sidst massen over i et ovnfast fad/eller en bageplade. Begge beklædt med bagepapir, så massen ikke læber nogen steder, når den varmes op inde i ovnen.

Bag den store snack-kage i 30 min, lad den køle af, og skær den til sidst ud i lækre, delikate snacks :) lige så de passer ind i din mund ;)

God fornøjelse!

6 kommentarer:

  1. De ser rigtig gode ud:) Kan du ikke lave en Musli-bar uden sukker osv?:)

    SvarSlet
  2. OG DET ER SÅÅÅ LÆKRE MARK!

    Det bliver nok lidt svært. Der skal jo være noget til og holde sammen på de tørre ingredienser. Man kunne måske lave dem uden fedtstoffet, også bare komme sirup og honning i, til og holde massen samlet? :)
    Så er der dog stadig sukker i, men fedtstoffet er væk.

    Det var et forsøg værd ;)

    SvarSlet
  3. Hvis du har en sød tand, kan du altid tilsætte 75 % eller mørkere chokolade evt. med chili, det er nemlig ligeså sundt som tørret frugt. :)

    SvarSlet
  4. Uhm ja, tak for tippet :) Det lyder lækkert, og skal absolut afprøves en dag :)

    SvarSlet
  5. Jeg synes du skal prøve det :) Honning er også max godt :)

    SvarSlet
  6. Måske skulle du Mark, afprøve det? :) Det tror jeg lige er en sag for dig :)

    SvarSlet