fredag den 21. januar 2011

Kardemommekager

og et stort, koldt glas mælk, også er eftermiddagen reddet :) Denne gang, ikke nær så sundt : /

Opskrift:
2 æg
150 g. sukker
150 g. mel
1/4 tsk. natron
2 tsk kardemomme
1 tsk. kanel
125 g. smeltet og afkølet smør

Æg og sukker piskes sammen til en luftig masse. Herefter tilsættes de resterende ingredienser i nævnt rækkefølge. Dejen sættes med en teske af, på en bageplade beklædt med bagepapir. Der kan være ca. 12 stk. på en plade af gangen. Da dejen er en anelse tynd i det, flyder den dermed også lidt ud inde i ovnen.

Kagerne bages ved 200 grader i ca. 10-11 minutter. Hold dog øje med dem. De er færdige når de er gyldne i kanten.

Kagerne stilles først til afkøling på selve bagepladen i ca. 5 min, og dernæst flyttes de over på en rist, for til sidst og køle helt af.

God fornøjelse :)

4 kommentarer:

  1. Uhmm, friskbagte småkager og et koldt glas mælk :-)

    Jeg er vild med kardemomme, så de skal da prøves....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. De var også et super-hit herhjemme Birthe. Kardemomme er vildt lækkert, både sommer og vinter :)

    SvarSlet
  3. Ja, ligesom Birthe siger jeg også: småkager og koldt mælk... Lækkert!

    SvarSlet
  4. Ja, og jeg giver jer helt ret :) og velkommen til "Hverdagsmad" :)

    SvarSlet