tirsdag den 7. juni 2011

Bananmuffins m. kagemousse

- forklædt i sommer outfit


I går aftes kom min moster og onkel for og bytte bil med os, da de skulle et smut til Tyskland og handle lidt. (Vi har en gulpladet diesel bil, så der var mere plads i vores, også er den langt mere økonomisk end deres benziner) De var her derfor i eftermiddags for og aflevere den igen, og læsse lidt tysker varer af til os også.

Da de havde lagt på motorvejen siden kl. 4 i nat, så tænkte jeg de nok havde brug for et skud koffein, samt et sukkershot. Jeg lavede derfor disse svampede og lækre bananmuffins, som jeg fandt en opskrift på i de gode pålidelige Amo bøger. Jeg har ellers altid betroet mig til mine "sædvanelige" basisopskrifter på muffindej, også tilsat de smagsvarianter jeg nu engang fandt interessante. Jeg synes dog min horrisont måtte udvides, og det viste sig at være et sikkert hit (som altid fra Amo)

Opskriften som jeg lavede dem får i her: (Jeg fulgte næsten den oprindelige opskrift, dog med undtagelse af en ekstra banan og en anelse mere kakaopulver jeg tilføjede til dejen)

300 g. sukker
3 æg
250 g. mel
3 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
2 dl. mælk
50 g. smør eller margarine

Fyld:
100 g. hakket møkt chokolade
1 spsk. kakaopulver
2 modne bananer

Æg og sukker piskes sammen og mel, bagepulver og vanillesukker blandes sammen og vendes forsigtigt op i den piskede æggemasse. Mælk og fedtstof vejes op i en gryde, og koges op - dette blandes herefter forsigtigt op i dejmassen, hvorefter de moste bananer, chokolade og kakaopulver blandes i.

Hæld dejen op i den ønskede størrelse muffinforme, og bag ca. 20 min. ved 200 grader (forvarmet ovn). Jeg brugte alm. størrelse muffinforme (fra Tiger), og fik 18 stk. ud af dejen.

Kage´moussen der er på toppen er lavet på den lette måde, nemlig med en pose kagemousse m. chokoladesmag fra Dr. Oetker. De var på tilbud i Føtex, og jeg så straks en lethed i hurtigt, at gøre en kage meget meget fin, på meget meget kort tid ;) WIN WIN!

Nu vil jeg, efter en ret så inaktiv dag, hvad eksamenslæsningen angår, gå ud og hjælpe gemalen med aftensmaden (Vi skal selvfølgelig grille) :) - og derefter vil jeg begrave mig et lunt og lækkert sted, med min KLM bog og en god kop The.

5 kommentarer:

  1. EJJJ hvor ser de bare gode ud!!! :)

    SvarSlet
  2. Taaak Sofie - de er dælme heller ikke værst kan jeg sige dig ;)

    SvarSlet
  3. De ser rigtig gode ud. Banan muffins smager altså så godt.Men hvordan dælen kan du få pulver kage creme til at blive så stift at det kan holde en swirl ??

    SvarSlet
  4. Jeg fulgte blot anvisningen fra bagsiden. Det var en nyhed, og der stod på pakken at det var en ny og mere fast og luftig udgave, så måske er Det derfor? :-) købte dem fordi der stod de var særdeles gode til muffins osv. :-)

    SvarSlet
  5. Woops Vibeke. Min fejl, der skulle stå kagemousse. My bad :-)

    SvarSlet