tirsdag den 26. juli 2011

Kringle ala. Søren Ryge

- eller nærmere Anne Magrethe fra Hirtshals


Jeg så udsendelsen da den blev vist i tv for kort tid siden, og fik en ustyrlig lyst til kringle. Da der herhjemme ikke er den vilde begejstring for rosiner, ja så måtte jeg jo vente til en begivenhed viste sig.

Idag skal vi spise aftensmad hos mine bedsteforældre, hvor menuen står på god gammeldaws makaronni (selvfølgelig med en god og fed opbagt sovs), og dertil stegt flæsk. Det er Peter og jeg der har bestilt menuen, da vi sjældent får "gammeldaws" mad, men når vi så får muligheden, så får vi også lov og vælge mellem alt mellem himmel og jord, og wupti, så har bedste opfyldt vore ønsker :)

Det er så rart at de gamle "dyder" stadig er i høj kurs, for det er de helt sikkert her i huset. Der bliver sat stor pris på, når bedste inviterer på mad, specielt fordi hun også sætter stor pris på, at kunne lave den mad til os, som hun faktisk er allerbedst til og som vi så sjældent får. Win win siger jeg bare ;)

Nå, men fordi de er så søde til og give aftensmad og hygge om os, så synes jeg at jeg ville nappe en kringle med derhjem senere. Bedste og jeg snakkede faktisk også om Søren Ryge og Anne Magrethes kringle i lørdags da vi var i Skagen, hvilket jo gør, at anledningen ikke kunne passe bedre ind.  

Opskriften på selve dejen fulgte jeg til punkt og prikke efter Anne Magrethes opskrift. Fyldet derimod lavede jeg en anelse anderledes pga. et rosin-issue herhjemme ;)


Opskrift:

Dej:
3 æg
1 tsk. salt
1 pk. gær
2 dl. lunken vand
3 spsk. sukker
300 g. margarine
450 g. hvedemel

Remonce:
225 g. sukker
225 g. margarine
2 tsk. kardemomme eller kanel

Ekstra:
Æg til pensling
Groft revet marcipan
Rørsukker/perlesukker
Grofthakket chokolade
Hakkede hasselnødder eller mandler

Opløs gær i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker, æg og margarine i små stykker. Lad hele blandingen stå i ca. 20 min og "hæve" inden melet kommes i. Når den har stået og arbejdet i 20 min æltes melet i med hænderne og æltes dermed godt ind i dejen, så margarinen fordeles rundt i hele massen.

Når dejen er æltet jævn sættes den til hævning et lunt sted under et klæde. Her hæver den i ½ time, alt imens remoncen laves i en gryde. Margarine og sukker smeltes sammen og kanel/kardemommen tilsættes og stilles væk til dejen er klar. Dejen slåes nu ud på en meldrysset bord og rulles pænt ud, så den er lige til og dele i 4 stænger. Herefter smøres remoncen ud på midten af hver stykke dej og rosiner, chokolade, marcipan og nødder drysses ud over.



I den portion jeg fik bakset sammen var der dog én "ægte" kringle med remonce, rosiner og nødder i, alt imens de tre andre kringler blev med remonce, chokolade, nødder og marcipan. Når fyldet er kommet i, foldes siderne pænt og forsigtigt op, vendes over på en beklædt bradepande og pensles med et sammenpisket æg. Som prikken over i'et drysses de ovnklare kringler med rørsukker og nødder.

Kringlerne bages ved 220 grader i ca. 15 min. Hold dog et godt øje med dem, for som Anne Magrethe siger) "Ulykken kan ske på et minut".


Uhm, nu håber jeg den falder i ligeså god jord hos besserne, som den vi har smagt gjorde herhjemme. Chokolade, nødder og marcipan er og bliver nu et sikkert hit - en kop kaffe til og den er lige i skabet.

Rigtig god tirsdag :)

12 kommentarer:

  1. Åh ja, kringle er virkelig bare skøn, jeg bager også kringle ind imellem, dog heller ikke med rosiner :-)

    SvarSlet
  2. De ser godt nok flotte ud, gid det var mig der skulle have et stykke af den - for heller ikke herhjemme er rosiner velkommen i bagværk :)

    SvarSlet
  3. Ummm tror snart jeg må bage den kringle igen !!!

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  4. Kristine du burde holde et bette brødudsalg med sådan et par stykker der :)

    SvarSlet
  5. Det ser lækkert ud.
    Mums, mums og dobbelt mums ;)

    SvarSlet
  6. Pille; Kringle er nu en fantastisk dejlig ting, og god og "gammeldaws" :D

    Totaltikage: Tak for det,- og jeg kan love dig for, at den også blev vel modtaget :) Rosiner har jeg ikke noget imod, tværimod faktisk - men gemalen bryder sig ikke om dem ;) Han mener man skal holde kage og rosiner adskilt :)

    Marianne: Ja den er god ikke? Jeg er også svært tilfreds med resultatet :) Selvom den ikke just er den sundeste af slagsen ;)

    Haha Malene: Det var ski da en god idé du fik der ;) JEg tror da jeg vil få Peter til og banke en bette bod op her i ferien jeg kan sælge lidt fra nede ved vejen ;) Der må da være nogen der gerne skal have lidt kage til morgenbrødet ;)

    Sofie: Det er den virkelig også. Jeg vil faktisk sige at det er den bedste kringle jeg har bagt. Den bliver ikke sådan lige tør, også er forholdet mellem "brød" og fyld helt perfekt. Jeg hader nemlig, hvis der er alt for meget brød i sådan en kage ;)

    SvarSlet
  7. MUMS, hvor ser de lækre ud - og hvor er de flotte! :-)

    Jeg tror bestemt jeg laver fuld portion næste gang....

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  8. iiih taak søde Birthe :) Jeg tror nok tricket var, at jeg vendte dem om, så samlingen vendte nedad? Så har de vel sværer ved og gå op? :) iiih ja, du må absolut lave "pladen fuld" næste gang. Blive spist skal de da vist nok ;) Ellers er de jo gode og smide i fryseren og hive op til uventet besøg :)

    SvarSlet
  9. Bare stil en bod op inde ved Sygehus Nord - vi er mange som ville elske det når der er pause :))

    SvarSlet
  10. Haha, hvis du lige sørger for en tilladelse, så varer det ikke længe før du ser mig stå og sælge ud af brød og kager ;-)

    SvarSlet
  11. Jeg lavede også den kringle til min svigerfar efter at have set Søren Ryge. Den udsendelse var ret sjov, specielt da Søren Ryge peger på en lille sort fidus på den udrullede dej, og hun så siger at det vist er en rosin, der nok har siddet på kagerullen fra sidste gang. (På klingende nordjysk selvfølgelig). Men ja, kringlen er super god selvom der ikke bliver sparet på margarinen :-)

    SvarSlet
  12. Hahahaha, ja det var da den fedeste kommentar :) Kringlen er lækker ja, men for pokker den er fed også som du siger :) Måske er det bare desværre det, der gør den såååå god :)

    SvarSlet