- direkte importeret fra Løjt i Sønderjylland :)
For som jeg fortalte tidligere, så kom jeg jo til og molde lidt vilde brombær da vi var på sommerhus weekend i det sønderjyske. De har lige siden vi kom hjem, haft en fin plads i køleskabet, i håb om at de ville kunne holde sig fine til de skulle bruges.
Det virkede helt efter hensigten, og idag blev altså deres sidste dag. Jeg har fået flere skønne forslag til brombærtærter, men synes mange af dem mindede for meget om alle de gængse tærter der bliver kreeret lige for tiden. Derfor søgte jeg lidt på nettet og fandt en skøn opskrift på Frangipane m. brombær, som jeg bare måtte prøve. I får opskriften nedenunder.
Opskriften giver 9 små tærter, eller 1 stor - den oprindelige opskrift sagde kun 6 små, men da der ikke skal nær så meget fyld i som først antaget, så er der istedet til 9 stk.
100 g mandler
100 g hasselnødder
200 g blødt smør
2 æg
200 g sukker
1 tsk mørk rom
25 g hvedemel
ca. 250 g brombær
Start med og blende mandler og hasselnødder til fint mel. Rør herefter smør sammen med æg, sukker og rom og tilsæt så nøddemel og hvedemel.
Læg for en sikkerheds skyld bagepapir i formene, så du er sikker på at få kagerne ud af formene, når de er færdigbagte. Fordel så dejen i formene og anret derefter brombær rundt på kagerne ovenpå dejen. Vær opmærksom på, at tærteformene ikke skal fyldes helt op, da de løfter sig en smule. Bag frangipanerne ved 180° i ca. 20 min. og afkøl kagerne på en rist.
Når de er helt kolde, tages de ud af formene og serveres evt. med iskold vaniljeparfait eller mascarpone rørt med vanilje og citronskal. En god omgang cremefraiche kan også altid bruges, hvilket oftest benyttes her i hjemmet, og som også blev taget i brug hertil :)
Jeg skal nok komme og fræse sån en med en god klat creme fraiche på toppen, for de lyder da for lækre:)
SvarSletJeg tror snart, jeg begynder at læse din blog med lukkede øjne - der er aaaalt for mange lækre kagebilleder :-D
SvarSletSabina, ja det undrer mig jo ikke :-) Peter kan tage en med til dig i morgen, men på en betingelse. At jeg får det billedeeeee :-)
SvarSletHaha, nej nej Piske. Det går ikke, for så går du glip af de skønne skønne kage-cravings. :-)
SvarSletØøøv de ser altså bare for gode ud Kristine! Jeg kan snart ikke blive ved med at opretholde den slanke linje med alle de lækkerier du ligger for dagen!
SvarSletHåber de smager lige så godt som de ser ud!
Agnethe, gør som mig og tro på at de brombær der er i, er nok sundhed til og opveje alt det usunde :D Haha
SvarSletuf de er skønne! jeg må have de forme der ;) vi har jo diskuteret det med det creme fraiche der og kan vist godt blive enige om at både mig og sabina må komme forbi! :P
SvarSletHaha, ooooh yearh. I har opfyldt creme fraiche kvoten, så i må gerne :) Hvis man skal ind her, så skal den hedde 80/20 til creme fraichen ;)
SvarSletHold da op, hvor ser de lækre ud!! :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Birthe, de var endnu mere lækre i virkeligheden ;)
SvarSletNøøøj, hvor ser de lækre ud. Jeg har en stor svaghed for brombær - og har lavet en aftale med mig selv om, at jeg må lave alt, der indeholder brombær. Så din opskrift skal klart afprøves :)
SvarSlet