fredag den 23. september 2011

Oksespyd m. tomatsalsa

- som jo også var en del af blogmiddagen fra i onsdags



Oksespyd:

500 g. hakket oksekød
1 fed hvidløg
1 bundt persille
1 tsk spidskommen
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
- ca. 10 træspyd

Start med at lægge de 10 træspyd i en skål med vand, da de så ikke brænder, når de kommer på grillen.

Det hakkede kød blandes nu med lidt salt i en skål og røres til en fast og ensartet klump. Tilsæt så de finthakkede hvidløg, det finthakkede persille, spidskommen og friskkværnet peber. Form nu kødet til 1o små ovale kødboller og stik et træspyd i hver af dem og klem farsen godt fast omkring dem. På denne måde undgår du nemlig, at de skilles ad, hvis de hænger lidt fast på grillen. Et godt tip her er også, at smøre grilristen med lidt olivenolie inden du påbegynder grillningen.

Billede venligst lånt af Sabina der nu også er kamera-prof :)

Grill så når du og grillen er klar, kødbollerne et par minutter på hver side - tag dem af og hold dem varme under noget stanniol indtil de skal serveres.

Tomatsalsa:

6 tomater
1 fed hvidløg
1 forårsløg
1 god håndfuld persille
2 spsk olivenolie
salt
peber

Skyl tomaterne grundigt og hak dem fint i små tern. Hak dernæst et hvidløgsfed, persillen og et enkelt forårsløg fint. Kom alle delene op i en skål og tilsæt så olivenolien. Rør rundt, så alle dele blandes godt sammen og smag til med lidt salt og peber.



Tips til anretning:

Måden jeg anrettede på, var ved og fylde et stort glas halvt op med tomatsalsa, hvori oksespyddene så kunne stikkes ned i. På den måde ser det lidt fint ud, i forhold til bare og klaske det op på tallerkenen fra starten af.  

God fornøjelse :)

4 kommentarer:

  1. De var altså også et hit:)
    Dem vil jeg helt sikkert huske til næste år, når grillen igen skal hives frem..

    SvarSlet
  2. Lækkert ser det altså ud. Rigtig fin måde at servere det på.

    SvarSlet
  3. Sabina: Jaa jeg synes faktisk også de var ret gode. Peter har foreslået at lave dem om til alm. bøffer(lidt ala. hakkedrenge), bare med spice :) det tror jeg faktisk ikke er en helt dårlig idé :)

    SvarSlet
  4. Vibeke: Jamen det var heller ikke så tosset endda :) Jaa, jeg synes også det blev lidt fint med spyddene ned i glassene :) Anderledes, men godt :)

    SvarSlet