mandag den 31. oktober 2011

Halloween Popcorn Cake

- og med masser af HARIBO indeni


For denne meget børnevenlige og sjove kage, som jeg fik inspiration til via. en amerikansk hjemmeside, skulle også hives op af idé'kassen og afprøves. Det er jo med at udnytte chancen for at lege, når man endelig har muligheden. At det så er med en pæn mængde skumfiduser og slikposer, det gør det bestemt ikke dårligere - tværtimod :)

Opskriften som jeg syslede mig frem til, får i her:

1 pose HARIBO chamallows
2 spsk. smør eller 3 spsk olie
1 spsk. vand
1 pose micro popcorn
2 poser af dine HARIBO favoritter (til denne opskrift blev der brugt 1 pose casino mix og 1 pose labre larver)

Fremgangsmåde:

Pop først dine popcorn efter anvisningen på pakken og lad dem køle af.
Smelt imens smør og skumfiduser sammen i en skål i microbølgeovnen og rør så massen godt sammen, så den blandes ligeligt med smørret/olien.

Hæld herefter popcornene ned i skumfidus'massen og vend dem forsigtigt rundt, indtil alle popcorn er dækket med den smeltede skumfidus'masse. Kom til sidst dine HARIBO favoritter ned i blandingen og fordel dem jævnt i massen også.

Beklæd nu en springform eller en brødform med bagepapir og hæld massen  heri. Stil "kagen" på køl i ca. ½ time, til skumfiduserne er stivnet og kagen er fast.






Skær kagen ud med en brødkniv og server den til fantasifulde børn og barnlige voksne-sjæle :) Kagen her vil eksempelvis tage sig ret godt ud til en børnefødselsdag eller som bestikkelse til "trick-or-treat" børn, som nogle af jer helt sikkert får besøg af på sådan en mørk allehelgensaften.

12 kommentarer:

  1. Slik, popcorn og skumfiduser og så på en gang - fantastisk :)

    SvarSlet
  2. Sejt !!! Årh manner jeg ved lige hvornår jeg skal lave den "kage"

    SvarSlet
  3. Kreativt og flot :-) Jeg tror dog ikke, at det er noget jeg kommer til at lave, da jeg ikke er så begejsteret for popcorn.

    SvarSlet
  4. Gitte: Haha, eniiiig :) Det bliver ikke bedre ;)

    SvarSlet
  5. Vibeke: Uf, det lyder spændende ;) og som om du har nogle børn du skal overraske og glæde ;)

    SvarSlet
  6. Mademoiselle Black: Tak for det :) Nej, det er måske også mest en kage for børn og barnlige sjæle - også selvfølgelig som tema kage, men hvis man ikke er til popcorn, så er det kritisk :)

    Jeg tror faktisk også det kunne være ret godt, hvis man evt. udskiftede popcornen med cornflakes? :) Jeg tænker dem blandet med lidt smeltet chokolade, skumfiduser og nødder? :) Huhuu.

    SvarSlet
  7. Hæhæhæ - det ligner faktisk spindelvæv! Genialt :-)

    SvarSlet
  8. Piske: NEMLIG :) Jeg er SÅ glad for du kunne se det også ;) Jeg tænte faktisk, om jeg skulle kalde den noget med spiderweb, meeeeen det blev det ikke til alligevel :)

    SvarSlet
  9. Genialt lavet! Og sikke en sammenblanding. Bestemt noget for børn.

    SvarSlet
  10. Tak Camilla ;-) Ja det er den direkte vej til et sukkerchok

    SvarSlet
  11. hvordan har du lavet edderkoppene..?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er såmænd bare plastic-edderkopper og er købt i føtex :)

      Slet