søndag den 30. oktober 2011

Tiramisu

- en skøn italiensk dessert


Opskriften er fra en lille bog ved navn "ITALIENSK", som er købt i TIGER'biksen i Aalborg Storcenter, som jeg snuppede med hjem, den dag det blev besluttet, at vi skulle have italiensk mad igår aftes :) Det var endvidere første gang jeg prøvede mig ud i at lave tiramisu, så jeg var meget spændt på, om den ville falde i gæsternes smag, og ikke mindst Peters smag :)

Det vidste sig så, at jeg overhovedet ikke havde grund til bekymring, for alle i hytten indtog desserten med glæde og fryd - og resterne blev indtaget med største fornøjelse her til aften :) Ja dertil kan jeg sige, at den bestemt ikke bliver dårligere af en ekstra nat i køleskabets varetægt :)

Jeg fulgte næsten opskriften til punkt og prikke, lige med undtagelse af mængden på flere af tingene og så skiftede jeg også Marsala ud med Kahlua, da jeg ikke anede, hvor pokker man fik fat i Marsala henne.

Opskriften som jeg lavede den, får i her:

24 ladyfingers
3 past. æggeblommer (1½ bæger)
3 spsk. sukker
3 dl. fløde
250 g. mascapone
2 dl. kahlua
2 dl. færdiglavet stærk kaffe
Usødet kakao til pynt

Pisk først æggeblommer og sukker til en tyk masse og rør derefter mascapone i.  Pisk fløden i en anden skål og vend så forsigtig den op i ægge/sukker massen til cremen er jævn og fin.

Bland kahlua og kaffe sammen i en skål, og vend da dine ladyfingers heri en ad gangen, hvorefter de lægges lagvis mellem cremen i et fad. Du må ikke lade dine ladyfingers være i kaffe/kahlua blandingen for længe, da de så vil suge for meget væde til sig. De skal kun lige dyppes og vendes deri, da de suger rigeligt sådan :)

Jeg lavede to lag, først ladyfingers i bunden, derefter creme, et lag ladyfingers mere også det sidste lag creme på toppen. Herefter stilles din Tiramisu på køl i 6 timer (eller natten over, hvis du har tid til det), og inden servering drysses den med en omgang usødet kakaopulver eller revet chokolade.


Nu vil jeg i selskab med Peter og hundebimsen, læne mig tilbage og nyde resterne af weekenden med det nye afsnit af "Borgen" og en god plade Lindt chokolade.

God aften derude :)

12 kommentarer:

  1. MUMS :-) min absolut ynglings kage!!

    SvarSlet
  2. Sofie: Det er altså også blevet en af mine absolutte favorit'desserter :)

    SvarSlet
  3. Ork, nu har min mor og mormor lige fået øje på det på facebook og bestilt sån en omgang, haha..

    SvarSlet
  4. Den ser skøn ud kristine :) måske det er vejen frem til at lære det med kaffe ;) marsala far man fat i hjemme hos mig eller i bilkas portvinsafdeling

    SvarSlet
  5. Fy! Fyyyyyy! Det er jo en af favoritdesserterne her i huset! Tiramisu er FANTASTISK!

    ... og hvis der er gnavet lidt af dit billede, så har jeg ikke noget med sagen at gøre... ;-)

    SvarSlet
  6. Sabina: haha - oppps, så må du igang :D

    SvarSlet
  7. Line: Uf ja da :O Du har ret - en blanding mellem kage, sprut og kaffe, det er vejen frem ;)

    Hmm - jeg synes ellers jeg gennemlurede Bilka efter det, meeen selvfølgelig det forkerte sted :) Det skal dog siges, at kahlua smager ret så fantastisk deri også ;) Men næste gang kigger jeg da lige forbi dig og låner en sjat ;) Haha.

    SvarSlet
  8. Piske: TOTALLY AGREEEEE! Det er en faaaaab dessert, og jeg er også ret sikker på, at den godt kunne være en af favoritterne herhjemme ;) YUM!

    .... jeg undrede mig faktisk lidt over, hvorfor halvdelen af det ene hjørne pludselig manglede!... :D

    SvarSlet
  9. Uh det smager så godt! Du forstår altså at gøre mig lækkersulten! Jeg tror også, jeg har en sjat af bilkas Marsala stående, hvis du skulle mangle en dag ;) Det gode ved at bruge marsala er, at man kan servere et lille glas til desserten, da det minder ret meget om portvin. Og der er jo en bedstemor der godt kan lide en bette en til kaffen :)

    SvarSlet
  10. Marie: Hæhæææ, det er jo det der er meningen ;) Friste friste friste ;) Ahmen tak :) Så ved jeg hvor jeg også kan hente hjælp, hvis det pludselige koksede ;) og det undrer mig ganske enkelt ikke, at du da selvfølgelig har Marsala stående. For korrekt som du siger, en bette en til kaffen er jo en bedstemors stil :D Haha.

    I LIKE IT ;)

    SvarSlet
  11. Åh, Tiramisu er bare altid et hit - ELSKER det :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  12. Birthe: Neeemlig ;) det er altid en vinder, men at den blev så godt modtaget herhjemme af gemalen er et endnu større hit :)

    SvarSlet