mandag den 14. november 2011

Apple Streusel Cake

- som giver et skønt vitamin'boost


Og den skulle have været med til gruppearbejdet i fredags, men da jeg jo gik hen og blev småsyg, ja så måtte den blive herhjemme sammen med mig. Helt spist blev den dog ikke, for det satte kvalmen en stopper for. Jeg fik dog senere smagt på fætteren, og den var dejlig. En god kombination mellem det krydrede kanel'touch og de syrlige æbler. Perfekt til disse mørke og kolde dage, hvor der skal indtages rigeligt med vitaminer for at holde energien og humøret oppe :)

Jeg faldt over opskriften, da jeg gik igennem en af mine kagebage-bøger, og da jeg lige havde et par æbler på lager, så blev det denne skønne streusel jeg kastede mig ud i - og selvom den ikke kom med til gruppearbejdet, så skal i da ikke snydes for opskriften og et par snap'shots af den :)

Opskriften er fra den lille røde bog "Favoritter - bagværk"

Kagedej:
115 g. smør
3 æbler
175 g. hvedemel
1 1/4 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
1 nip salt
115 g. sukker
2 æg
2 spsk. skummetmælk

Streusel:
115 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
6 spsk. smør
85 g. sukker

Start først med at lave streuselen ved at sigte mel og bagepulver ned i en skål, hvorefter smørret gnides ind i melblandingen til det ligner en grov omgang rasp. Tilsæt tilsidst sukkeret og rør det godt rundt i blandingen. Stil til side indtil dejen er lavet.

Skræl så æblerne, fjern kernehuset og skær æblerne ud i tynde skiver. Lav herefter kagedejen ved at sigte mel, bagepulver, salt og kanel ned i en skål. Kom så smør, sukker og æg i en anden skål og rør til det bliver en luftig masse. Rør så melblandingen heri lidt efter lidt og tilsæt som det sidste mælken.

Hæld nu dejen over i en smurt springform (eller beklædt med bagepapir) og dæk så dejen med æbleskiverne - jeg lavede to lag med æbler. Drys som det sidste streuselen over kagen og bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. en time, eller indtil kagen er fast og streuselen er gylden.


Når kagen er færdig lader du den blive i formen og lader den køle helt af på en bagerist, inden formen fjernes. Drys evt. kagen med en smule flormelis inden servering og server den evtentuelt med creme fraiche, flødeskum eller nyd den som den er :)

8 kommentarer:

  1. Uhm, man går aldrig fejl af en god omgang æblekage- helst med creme fraiche til:) Kunne virkeligt godt spise et stykke lige nu, haha..

    SvarSlet
  2. Årh hvor ser den lækker ud. Lidt bittert at gå glip af sådan en en sag. Meeen.. så er der jo fredag at se frem til ;)

    SvarSlet
  3. sabina: nej vel? Sådan en æblekage skal man ikke kimse ad. Fuld af smag og krydderier, det er toppen :-)

    ja ja, men du kan jo altid spise kage, og jeg bebrejder dig det ikke, for den her var bestemt heller ikke ringe :-)

    SvarSlet
  4. Marie: ja ikke? Men jeg skal gøre mit ypperste for, at vores pumpkin pie bliver himmelsk på fredag :-)

    SvarSlet
  5. Nøøøj den ser god ud! Din blog er som sædvanlig at bevæge sig ind på ;-)

    SvarSlet
  6. Uhm det ser godt ud! Især det dér streuselting. Har ikke lavet det før, men lyder som en skøn kombi :)

    SvarSlet
  7. Piske: Haha, jamen du er forberedt på det værste ;) meeeen jeg er SÅ glad for, at du alligevel bevæger dig herind, trods faren :)

    SvarSlet
  8. Maiken: Den var også ganske lækker :) Jeg har heller aldrig selv lavet den før, så jeg var også lidt spændt på resultatet. Især af streuselen :) Godt blev det, og da jeg i forvejen elsker æbler og kanel - og endnu mere når det er kombineret, ja så tænkte jeg, at kunne det nok ikke kunne gå helt galt :)

    SvarSlet