- vintage, mærkevarer, tasker, sko og tøsehygge
For på KUL, Nordkraft Aalborg arbejder min veninde Marie og hun har sammen med sine kollegaer stablet et vældig fint projekt på benene, nemlig en tøjbazar. Denne løber af stablen i aften, hvor du kan komme og sælge eller bytte dine "jeg bruger dem alligevel aldrig" klude :)
Vi ved jo alle, at vi tøser har en masse tøj i skabet, som bare ligger for at ligge - og det er da en skam? Specielt hvis der nu var nogen søde tøser derude, som snildt kunne bruge nogle af dine aflagte klude. Man bestemmer selv om man vil sælge til yderst fordelagtige priser, eller om man hellere vil lege "bytte bytte købmand".
Den søde Carina stiller i aften også op med en stand med tøj og lækkerier - så kig da lige forbi hende! Hun har med sikkerhed ALTID gode sager at byde på.
Du er selvfølgelig også velkommen til, bare at dumpe forbi for at lure :) Der er nemlig musik, kaffe, the og kage også er der gratis entré :) Såååh - hvis du bor i Aalborg (eller omegn), så tag da lige et kig forbi KUL på Nordkraft i Aalborg og gør et godt kup. Jeg kommer desværre ikke i aften, da jeg sidder herhjemme med resterne af en hård omgang migræne, som ikke helt vil forsvinde. Dog vil der være en lille tilstedeværelse fra mig i form af lidt godt til ganen ;)
Festlighederne starter kl. 19.00 - BE THERE :)
Tak for reklamen! Jeg kan kun give dig ret - afsted tøser!
SvarSletVelbekom Marie :) Håber det bliver en kæmpe succes med masser af købe/sælge/bytte glade tøser :) afs-ti afsted :)
SvarSlet