- og nøøøjh hvor er det lækkert og nemt
Ikke nok med at det både er lækkert og nemt, så er det jo også et ganske sundt brød, hvilket er en væsentlig faktor i denne "kur og tortur" tid - og NEJ, jeg spiste ikke den flotte "rose" af smør der så fint er placeret ovenpå et par skiver af dette guddommelige lækre rugbrød på billedet ovenover, for jeg er jo på kur!!!! Opskriften får I herunder.
½ l. kærnemælk
50 g. gær
1½ tsk. salt
1 spsk. sirup
200 g. solsikkekerner
150 g. grahamsmel
250 g. groft rugmel
Lun først kærnemælken let og rør herefter gæren ud heri. Tilsæt dernæst salt, sirup, solsikkekerner, grahamsmel og rugmel og rør dejen godt sammen. Det kan snildt gøres i hånden da det er en blød dej, men hvis du ikke er bange for lidt ekstra opvask, så kan det også røres sammen i en røremaskine. Jeg valgte at røre den sammen i hånden, for mine arme trænger til lidt muskler, og man kan jo ligeså godt tage al den motion og træning med, som man kan få ;) HAHA! Win win.
Når dejen er blød, klistret og klæbrig - så er den klar. Smør derfor en brødform i enten madolie eller med sprayfedt og hæld dejen heri og drys med solsikkekerner. Bag så brødet i midten af en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 90 min. Hold dog øje med brødet efter en times tid, da alle ovne jo ikke er ens ;)
NOTE:
Hvis du ikke er fan af solsikkekerner, så kan andre kerner og frø med fordel bruges i brødet. Du kan eksempelvis fylde det med græskarkerner, sesam, hørfrø, 3-korns blanding, 5-korns blanding, rugkerner og hvedekerner - ja muligherderne er mange, det er bare med at komme i gang :)
Nøøj, hvor skal det prøves rigtig snart! Vil så gerne bage rugbrød selv, men den der surdej har jeg ikke haft held med endnu... Det her ligner et godt alternativ. Jeg har dog tænkt mig at spise det MED smørrosen ;)
SvarSletJeg kunne ikke blive mere enig. Surdej og jeg er heller ikke de bedste venner desværre, men så er det godt der findes sådanne lækre alternativer :-)
SletJeg plejer altid at bage rugbrød på surdej, men dette brød ser jo vildt lækkert ud - kan være jeg må prøve den opskrift på et tidspunkt. Hjemmebag er sagen :-)
SvarSletSo true. Hjemmebag er vejen frem, og dette brød er ligeså. Uhm, du vil elske det :-)
SletJeg er for doven til at bage rugbrød, ved egentlig ikke hvorfor, for det tager jo ikke længere tid end at bage andet. Men det smager jo dejligt, så måske jeg skulle tage mig sammen :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
så må du altså prøve dette brød, hvis du en dag får dig taget sammen ;-) Det smarte ved denne opskrift er jo også, at den ikke skal hæve ;-) og det er jo lig med mindre tid ;-)
SletSer ud som et rigtig lækkert og nemt rubrød, det skal prøves! Undrer mig dog lidt over at brødet ikke skal hæve, er det meningen?
SvarSletHilsen Sofie
Det er et super lækkert brød, og ja det er meningen :-) Dejen skal ikke hæve inden bagning :-)
SletTak for dit svar :-) Nu er der jo ingen grund til ikke at bage rugbrød selv, tror det skal gøres i dag :-)
SletDet var så lidt ;) og nej - for det er nemt og endnu bedre end det man køber, så der er nærmest kun fortalere for at gøre det selv ;) Specielt hvis man nu lige har tiden til det`? :)
SletMmmmh det ser godt ud! Må jeg hellere prøve en dag - tror nemlig ikke jeg nogensinde ville blive gode venner med en surdej, selvom min svigermor flere gange gerne har ville give mig en klat af hendes :)
SvarSletHaha - det lyder lidt ligesom mig. Jeg har godtnok prøvet med surdej, men jeg synes sgu aldrig det vil som jeg vil ;) og så er det her heller ikke så langsommelig en proces ;)
SletBagte dette rugbrød i aftes - og fik en lækker lækker frokost i dag. Dejligt med et nemt og hurtigt rugbrød UDEN surdej :0)
SvarSletåååh hvor lyder det bare dejligt ;) Godt du kunne bruge opskrifte, for iiih hvor er jeg også bare fan ;) Det der UDEN surdej - det er bare lige mig ;)
SletDet må helt klart også prøves her - for det roderi med surdej er også en af grundene til at jeg ikke har fået bagt rugbrød endnu...
SvarSletjamen så skal du helt sikkert prøve det her Heidi :-) Det holder sig tilmed godt og længe. Jeg fik en af de sidste skiver idag :-)
SletJeg elsker denne opskrift!
SvarSletHar lavet det brød mange gange nu!
Linker til dig her :) http://natazchas.blogspot.dk/2012/09/hjemmebagt-rugbrd.html
Hvor er det bare dejligt at høre :) Jeg er også kæmpe fan af den, den holder hver gang :)
SletHOLD nu op, hvor er det et lækkert rugbrød - ENDELIG fandt jeg det der ikke smager for surt (dem med surdej) eller for klistret i midten plus det ikke tager 4 dage at lave - Du er min helt :D
SvarSletHahaha, jamen jeg kan kun sige - enig, enig og enig :) Selvom dem med surdej nu også godt kan være gode og knap så besværlige, så er det her altså en hitter af karakter ;)
SletDejligt at være din heltinde ;) Det nyder jeg lige lidt :D
Skal det ikke hæve før du kommer det i ovnen??
SvarSletNiks :)
Slet