mandag den 12. marts 2012

Maltsirup

- fra Skærtoft Mølle


Og gud hvor er det dog en smuk og velduftende gylden masse - faktisk dufter den lidt af øllebrød, hvilket virkelig får barndomsminderne frem i mig :) Måske man snart skulle lave sig en god omgang øllebrød? :)

Nå, men nu til denne herlige beholdning ØKO MALTSIRUP, for den er virkelig værd at tale om. Efter at have set Sabinas smukke pampasstykker, OG efter at have modtaget den dejlige snottede klat surdej, som jo efterfølgende er blevet til min Orla, ja så måtte jeg bare prøve at lave de lækre stykker. Jeg løb derfor hurtigt opskriften igennem, og opdagede at der skulle maltsirup i. En dag i min pause på jobbet, fløj jeg derfor et smut ind i Salling Super og købte denne smukke herlighed. Jeg var tilmed ret heldig, for det var den sidste på hylden :)


Denne skønne dåse indeholder 500 g. økologisk maltsirup og kan købes til den fine pris af ca. 45 kr. Det lyder måske dyrt, meeeen der er også til en del gange i sådan en svend, da du kun behøver bruge 2-3 spsk. til en dej.

Jeg købte som sagt min i Salling Super, men man kan sikkert også få det andre steder. Butikker som kvickly eller større SuperBest kunne også snildt have dem på lager. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan du måske være heldig, at din lokale bager bruger maltsirup og vil sælge dig en portion til en fordelagtig pris :)

Når det så er sagt, så vil jeg om en lille times tid, bevæge mig ud mod dyrehospitalet, for at aflevere min lille bimse, som jo skal igang med nedrivning part. 2 idag. Og som altid må I derude selvfølgelig meget meget gerne krydse diverse lemmer for, at det hele endnu en gang vil gå bimsen godt :) Selvom hun ikke er afleveret endnu, så glæder jeg mig allerede enormt meget til, at kunne hente hende hjem igen. iiih den bimse <3

2 kommentarer:

  1. Nu har jeg ikke smagt denne her, men ellers vil jeg da anbefale dig at lave din egen ølsirup - den er superlet at lave, for den består blot af en god (kraftig) øl samt sukker, og så skal det ellers koge ind til en sirup. Du kan evt. kigge på min udgave på bloggen - den er superlet at lave og ret spændende at eksperimentere med :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den smager faktisk godt, men jeg vidste da slet ikke, at man kunne lave sin egen maltsirup. Det må jeg da vist hellere ind til dig og lure, hvordan man gør :) Tak for tippet :)

      Slet