tirsdag den 6. marts 2012

Nutella cupcakes m. nutellafrosting

- og hvilken himmelsk nutella fryd


Og disse basser var med ude på seminiariet idag, for når man skal sidde til kursus indtil kl. 17.15, så er det altså ganske ganske nødvendigt med en omgang sukker - specielt når man samtidig måtte vente i spænding over, at høre resultatet af hundebimsens dyrlæge besøg, da Peter jo grundet mit kursus, måtte hente hende alene. Jeg kan dog fortælle, at alt gik godt og at bimsen nu er 1 kg. lettere :)  

Opskriften er lavet med inspiration fra en stor bog om muffins, og som sjovt nok bare hedder MUFFINS. Jeg har kun afprøvet bogen en gang før, og det var ikke med succes. Jeg prøvede nemlig deres "grunddej" på vanillemuffins, og de var bestemt ikke et hit. Købet skulle selvfølgelig ikke være helt spildt, så den fik lige en chance til, dog ikke med samme opskrift, for den har altså skræmt mig lidt.

Jeg vågede mig derfor ud i disse nutella-bombs, som også skulle laves med en lidt anderledes vanilledej. Jeg har ændret lidt i mængderne og skiftede den almindelige mælk ud med kærnemælk, netop fordi jeg blev lidt skræmt af sidste opskrift, og fordi jeg generelt synes, at kærnemælk giver en dejlig svampe-effekt til bagværket.


Nå, men opskriften som jeg fik den bakset sammen får i da lige her, for de var altså lækre - også efter en god rystetur i cykelkurven, hvilket desværre ikke gjorde dem pænere - tværtimod :) Pyt, når bare det smager godt.

3 æg
2 ½ dl. sukker
3 ½ dl. hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
½ tsk. salt
100 g. smør
1 dl. kærnemælk
Ca. 100 g. nutella (eller 15 tsk.)

Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse og sigt herefter mel, bagepulver, vanillesukker og salt ned i æggemassen. Smelt smør i en anden skål og hælde kærnemælken heri, inden de hældes videre over i skålen med æg og melmassen. Rør dejen godt sammen, så alle ingredienser er fordelt godt og ligeligt i dejen.

Fyld dine muffinsforme 1/3 op og kom herefter en teskefuld nutella ned i midten og fyld så den resterende dej i formene.
Bag kagerne ved 175 grader i ca. 20 min. eller indtil de er gyldenbrune. Lad dem herefter køle af på en rist og gå så igang med nutellafrostingen.


Nutellafrosting:

100 g. natural flødeost
160 g. nutella

Rør begge dele godt sammen, så der ikke længere er hvide synlige klatter fra flødeosten at se. Frostingen skal røres til den er glat og ensartet. Du kan med fordel tylle frostingen ud, men da der på disse nutella-bomber bare skulle drysses nøddekrokant over, ja så smurte jeg bare frostingen ud over hver enkelt muffin istedet, da man jo alligevel ikke ville kunne se de fine mønstre.

26 kommentarer:

  1. Mums, hvor ser de bare gode ud!
    Dem skal jeg uden tvivl prøve at bage snart :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du trygt gøre Sofie :) De er dødlækre, hvis man altså er til nutella, som vist er en nødvendighed her ;)

      Slet
  2. Sikke en genial opskrift, må hellere handle ind til det snart - skal helt sikkert prøves! Elsker din blog, og din kære hund - Håber den klare det (Læste også indlægget neden under)!

    Katrine blog
    Katrineespersen.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Uf ja, gør endelig det ;) Tak for de søde roser - jeg elsker også selv min hund ret meget ;) som du nok kan fornemme :) Haha! Hun klarer den, og klarede den super fint idag også ;)

      Slet
  3. Jeg har den svenske udgave af den bog, og nutella cupcakesne er helt fantastiske! Jeg har bagt en del fra den, også med vanilje grunddejen, og jeg jeg har fået gået muffins/cupcakes hver gang, så måske du bare var uheldig med den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. iih altså, så er der ikke andet for end at få dem afprøvet igen ;) Endnu en god grund til at bage ;) Huhuuu.

      Slet
  4. Åha, Nutella Cupcakes... Hvordan kan du dog gøre det imod mig!
    Og så lige nu her, hvor jeg ikke har mere Nutella!!!!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. SORRY :) men hallo, hvordan kan du gå tør for nutella? :D

      Slet
  5. 15 teskefulde er lig med 5 spiseseskefulde!

    SvarSlet
  6. Mmmmmmh! Er igang med at overtale Søren til en tur til grænsen, og når det er lykkedes skal de her helt klart bages.
    Vi køber kun nutella i tyskland - det begrænser forbruget, da det jo ikke er så tit man kommer derned! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi køber også kun nutella i tyskland, mest fordi det er der det er billigst, meeeen så har vi også en tendens til, at købe en god portion, hvilke tjo kun øger forbruget ;)

      Slet
  7. Mmmh. Nutella. Nothing better :b

    SvarSlet
  8. Hejsa!
    Har lige bagt dine muffins og de står nu til afkøling.
    Jeg har dog et par ?;
    "Skal først spises i morgen, men kan jeg pynte dem idag - Hvordan opbevare jeg dem - er det korrekt at jeg ikke må piske for længe i frosttingen, for så bliver den for tynd?
    Mange ?, håber du kan og vil hjælpe mig.
    En trofast læser af din skønne blog;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm, det lyder dejligt :) Du kan sagtens pynte dem idag, så skal du bare opbevare dem i køleskabet indtil de skal serveres. Og husk så lige at tage dem ud 5 min. inden de skal spises, så frostingen ikke er helt så stiv og gennemgående kold :)

      Jeps, du må ikke piske for længe i frostingen, da det jo er ost og dermed også nemt til at flyde ud jo varmere det bliver. Rør blot frostingen ud til den er rørt igennem.

      Håber de bliver gode ;) og dejligt du følger med.

      Slet
  9. De smager super!!
    Desværre var det meste af nutella falden helt ned i bunden og sad lidt fast i papiret.
    Hvad tror du jeg har gjort forkert?

    SvarSlet
    Svar
    1. Pyh det ved jeg ikke? Brugte du rigtig nutella?

      Slet
  10. Det gjorde jeg.
    Måske havde jeg for lidt dej i bunden eller også skal jeg prøve at stille nutella på køl inden.
    Men stadig.. De smager såååå.. godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den med at afkøle det kunne nok afhjælpe problemet? Hmm. mystisk, men godt de trods alt smagte ;)

      Slet
  11. Uhmmm.... dem vil jeg overveje at bage, når jeg får familien på fødselsdagsbesøg snart. Min svoger elsker nemlig nutella, og jeg elsker at pynte cupcakes mere end at spise dem - så ren win win :)

    SvarSlet
    Svar
    1. ahmen hvem elsker heller ikke nutella? :) Det er hver mands spise ;)

      Slet
  12. *must resist to drool....*

    ...
    ..
    .

    *FAILED!*

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha - nøøøøh det føles ligesom også sådan. Skærmen er jo HELT klinet ind! :D

      Slet
  13. Svar
    1. Der bliver mellem 10-15 cupcakes, alt efter hvilken størrelse forme du anvender :)

      Slet