onsdag den 2. maj 2012

Iskaffe m. lakridssirup

- en fantastisk drik på en dejlig solskinsdag


Og det må man da sige, at dagen idag er, for hold nu op hvor er der skønt på altanen idag. Bimsen og jeg har også allerede boblet lidt derude her i mormiddags, hvor formiddagskaffen blev indtaget i solen, og så blev denne kolde lakrids og kaffe skønhed selvfølgelig også nydt derude for kort tid siden.

Ideene er nuppet direkte fra thefoodclub, men jeg undlod dog at tilsætte agavesirup, og brugte istedet den søde lakridssirup, så der på den måde kom lidt sødme i drikken. Opskriften som jeg fik mig puslet frem til, den får i selvfølgelig herunder.

Ét stort glas

3 dl. stærk kaffe
1 dl. skummetmælk
4 store isterninger
1 tsk. lakridssirup*

*Opskriften på både sød og salt lakridssirup kan du finde ved at klikke lige HER, men hvis du hellere vil snuppe den lette løsning, så kan du altid købe dig et godt glas lakridssirup fra Johan Bülow, som også fås i to varianter. Til denne iskaffe brugte jeg den søde lakridssirup - selvfølgelig af den hjemmelavede slags :)


Lav først kaffen og hæld da den op i et stort glas. Hæld herefter den kolde mælk op i kaffen og skum hele blandingen op. (skum også gerne mælken, inden den hældes op i kaffen). Tilsæt så lakridssiruppen og rør godt rundt i drikken og aflsut med at dumpe et par store isterninger ned i kaffe-herligheden.

Pynt til sidst med et lille skvæt lakridssirup ovenpå det skummende kaffelåg, sæt et par farverige sugerør i drikke, gå ud på altanen eller terassen og nyd så din iskaffe :) Gerne med fødderne oppe ;)

4 kommentarer:

  1. Uhm, kommer du lige forbi med et glas? ;-)

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ork ja da Birthe :) Alt for dig - vi ses om ...... ehm...... et par timer.... eller...... ;) Haha! og jeg tror faktisk også, at den ville nå at blive varm i dette lækre vejr, inden jeg nåede frem til dig. Det går jo ikke med en iskaffe ;)

      Slet
  2. Spændende kombination! Det er lige før, jeg kan lokkes til at prøve det, selvom jeg ellers ikke er til kaffe :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuuuuh - gør det, gør det, gøøøør deet :) det er ret lækkert - specielt på en varm sommerdag :)

      Slet