tirsdag den 15. maj 2012

Valnødde Brownie

- til den lille lækkersult


For det var som om, at jeg fik en ret voldsom chokolade-trang igår aftes, og det måtte der jo gøres noget ved. Peter kunne nemt følge min lyst, så han begyndte at snakke om brownie - og det var så mit kodeord, så fluks blev en brownie klasket sammen.

Opskriften er fra "Hummingbird", meeeen jeg undlod dog chokolade cremen og så kom der lige lidt ekstra nødder og ikke mindst lidt ekstra chokolade i. Man er vel chokolade-addicted eller bare kvinde - eller hvad med begge dele? Opskriften som jeg lavede den, får i nu alligevel herunder ;)

Opskrift (16 portioner)

5 æg
500 g. sukker
125 g. hvedemel
100 g. kakaopulver
250 smør, smeltet
50 g. chokolade, knapper
50 g. valnødder, hakket

Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse og kom herefter det smeltede smør i. Vend så mel og kakaopulver i massen og fordel alle ingredienser ligeligt heri. Til sidst tilsættes de hakkede nødder og chokoladen.

Når alle ingredienser er godt fordelt vendes dejen over i en smurt (eller bagepapirs beklædt) bradepande/form (30x25 cm.)

Kagen bages ved 170 grader i ca. 35 min. eller indtil kagen er bagt i kant og top, men stadig er blød og klæg, når en tandstik stikkes ind i midten af kagen.




Egentlig burde brownien her spises med et iskoldt glas mælk til, meeeeen en stor og god kop rygende varm kaffe går også virkelig virkelig godt her til. I aften tror jeg så alligevel, at et stykke skal nydes med mælk til, men det er kun fordi, at jeg ved, at jeg ikke så nemt kan få mælk til min brownie i morgen til den skriftlige eksamen og derfor må nøjes med kaffen ;)

God aften til jer alle - jeg vil videre med min forberedelse, og se om jeg ikke kan komme nogenlunde tidligt i seng, da jeg jo skal tidligt op og ud på skolen for at stille printer op :)

10 kommentarer:

  1. ummmmmm du frister...... Men tror nu at jeg vil bage min egen.. Med revet nougat og hakkede kakaobrændte mandler oven på.......... uhh hvis jeg havde haft dronning mandler på lager.. Ville jeg bage den min nabo bager...............

    Hvor blev jeg dog bare lækker sulten nu..... :-D

    Hyggehygge og pøj pøj i morgen
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Glemte lige.. Helt vildt så fedt/godt/flot det sidste billede er !

      Slet
    2. Øøøøjh, den lyder også virkelig lækker. Den må jeg da hellere få afprøvet næste gang der skal laves brownie ;) Orrrh - dronningemandler er jo nok også lige en yndling! GUF den lyder også lækker. :)

      Slet
  2. Hold nu **** det ser lækkert ud! Det er vist godt at jeg ikke har sukker i huset, ellers var de da blevet bagt med det samme!

    Rigtig meget held og lykke i morgen!
    Kram!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan være farligt sådan at lure opskrifter på denne tid af døgnet ;)

      Taaaak for det - jeg må indrømme jeg er noget spændt.

      Slet
  3. Ej, for pokker da. Det var sent jeg opdagede dit indlæg, nu får jeg bare sindssyg trang til brownies.
    Pokkers det er bare alt for sent at gå igang nu. Men den skal a helt sikkert prøves! Smukke billeder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, du må lave det idag i stedet for så ;) Taaak for rosen ;)

      Slet
  4. hmmm, ved jeg skal bage brownie på torsdag på bestilling, og synes ellers min mors gamle opskrift er verdens bedste. Den her minder om den og ser sørme god ud. Tror ski jeg prøver din selv om jeg ved min egen altid er succes:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuuha, jeg kender det godt. Man ender altid med at vælge det man kender, men nogle gange skal der selvfølgelig også prøves nye sager ;) Den her er god, det kan jeg garanterer dig ;)

      Slet