onsdag den 6. juni 2012

Laksesandwich m. spejlæg

- den perfekte sandwich til din frokost


Det var i hvert fald den frokost jeg fik indtaget i mandags, lige inden det sidste komma og den sidste finish skulle lægges på den kære psykologiopgave. Man må jo huske på, at lige meget hvor lidt man måske har lyst til at spise, når man er presset og en smule nervøs, så er det en vigtig ting at gøre alligevel.

Heldigvis for denne lækre sandwich var jeg sulten nok til at spise hver en krumme, for den var simpelthen SÅ lækker. Jeg må også indrømme, at jeg lavede den ekstra lækker i håb om, at det kunne være en gulerod for at gøre et godt indhug i den sidste etape af opgaven.

Og rigtigt nok, så var det heldigvis det der skete :) Opskriften er hjemmebrygget og lavet ud fra, hvad der lige var i køleskabet. Brødet der her er brugt, er naturligvis de Oregano brød, som jeg lavede tidligere på ugen :)

Opskrift: Én stor sandwich

natural flødeost
salat (jeg brugte iceberg)
2 stykker røget laks
1 spejlæg
agurk
rødløg
+ evt. mayonnaise

Halver først brødet, smør det med natural flødeost på hver sin halvden og kom salaten i bunden. Placer din laks ovenpå, dernæst spejlægget, agurkerne, mayonnaisen og rødløg.


Klap brødet sammen og spis den dejlige sandwich med kniv og gaffel, for den er altså lidt besværlig uden :)

Note: en lækker og frisk sandwich, som egner sig mere end perfekt til en god frokost eller i madpakken.  Den er super nem at lave, og smager endnu bedre end dem de laver på caféerne.

Du behøver naturligvis ikke at bruge netop disse brød til din sandwich, for du kan sagtens bruge lige netop det brød du synes. Oregano brødene her er dog absolut anbefalelseværdige, idet de er let krydret og dermed passer perfekt til den røgede laks og det neutrale spejlæg - en super god kombi :)

4 kommentarer:

  1. Mmmm :) Jeg nappede selv en laksesandwich med hjemmerørt dilddressing til frokost i dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sååååådan. Der er virkelig også bare noget lækkert over sådan en god gang laks - især med dildressing :) Den manglede jeg lige lidt den anden dag ;)

      Slet
  2. Lækkert! Den er hermed noteret til min frokost-bank for gode og nye opskrifter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fantastisk Katrine :-) Dejligt denne sag kunne inspirere dig lidt til de fremtidige madpakker :-) som daglig madpakke-anvender, så ved vi også hvor vigtigt det er, at variere lidt indimellem :-)

      Slet