mandag den 18. juni 2012

Rabarberkompot

- en lækker sommertreat med mange muligheder


For efter at have cravet alt med rabarber i, og efter mange nedstirrende timer på mine forældres langsomtvoksende rabarber, ja så kunne jeg altså ikke dy mig den anden dag, så jeg hamstrede de få rabarber der var klar, og der blev da også en lille buket ud af dem.

Lige akkurat nok til, at kunne mikse en lille kompot sammen, for mere var der altså ikke at komme efter :) Jeg håber på, at lidt snarlig sommer sol kan hjælpe resten af rabarberne på vej, så jeg kan udnytte dem på det groveste efterfølgende :) Nå, men en kompot blev det altså lige til, og den blev bakset sammen i morges. Jeg var nemlig tidligt oppe for at læse, men efter en (for gemalens vedkommende) meget hård dag igår med både Le Manns nederlag og fodboldnederlag, ja så skulle han da lige forkæles lidt idag. Der blev derfor lige mikset en dej sammen til en omgang amerikanske pandekager, som blev serveret sammen med denne kompot - og den skal I selvfølgelig have opskriften på, for det er simepelthen SÅ nemt og lækkert.

Opskrift til 2 pers. som tilbehør (ca. 3 dl. kompot)

200 g. rabarber, friske eller frosne
60 g. sukker
1½ dl. vand
½ stang vanille

Rens først rabarberne og skær ender og andre pletter af med en lille spids kniv. Skær herefter rabarberne ud i ca. 1 cm. store stykker, kom dem op i en gryde, tilsæt vand, sukker og kornene fra vanillestangen (dump gerne den tomme vanillestang ned i blandingen også) og kog hele molevitten op. Lad rabarberne koge sig møre i ca. 5 min. og tag herefter gryden af blusset.

Lad kompotten stå og trække lidt, alt imens den køler langsomt ned og hæld den herefter på glas, eller vend den op i en skål, klar til servering.






Note: en super lækker og nem kompot, som har uanede anvendelsesmuligheder.  Den er både sød og let syrlig på samme tid, hvilket gør den helt perfekt til både søde pandekager, vafler, is, yoghurt, ost eller andre lækre og sommerlige, søde desserter.

Du kan også undlade at tilsætte vanillen og på den måde bruge kompotten som sovs, eller som tilbehør til helstegt kød.

12 kommentarer:

  1. Og til frikadeller! Min absolutte yndlingsspise til rabarber i det savory køkken! MUMS!

    SvarSlet
    Svar
    1. Gud ja, det kunne jeg virkelig godt forestille mig. Det er efterhånden også ved at være noget tid siden vi har fået frikadelle, så hvis rabarberne vil som jeg vil, så skal det da prøves snart ;)

      Slet
  2. Hvor er det bare smukke billeder! De skulle da pinterestes! Ja, vores rabarber har også været sløje i det og troede faktisk aldrig der blev nok gang i den til en 500 gr. Opskrift, ved godt jeg blot kunne halvere, men nu skyder de løs WEEE! Håber du får en fantastisk dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :) Jeg synes ellers ikke mine billeder blev helt så fine som ønsket idag, derfor det brede udvalg, så folk selv kan finde en favorit ;) Haha. FEDT mand, jeg glæder mig til, at mine forældres de får noget tempo på ;)

      Slet
  3. Sikke nogle helt vildt lækre billeder! Det ser godt nok lækkert ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaak skal I have :) Men jeg kan jo kun sige i lige måde til jer to. I tager jo nogle helt fantasstiske billeder selv ;)

      Slet
  4. Mums, hvor ser det godt ud! Glæder mig til at prøve det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også virkelig lækkert. Glæder mig allerede til, at det skal på en omgang natural yoghurt i morgen tidlig ;)

      Slet
  5. Årh, jeg elsker simpelthen rabarberkompot - der er intet som det, der kan live en skål kedelig A38 op på en mandag morgen!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. NEj, netop :) Sådan en fik jeg mig også i morges :) UHM!

      Slet
  6. Uhmm, den kompot ser lækker ud. Den skal da afprøves -jeg er så heldig at min rabarber bugner :)
    Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er den sørme også :) Jeg skal også snarest hjem og hamstre rabarber hos de gamle, så jeg kan få lavet lækkerier :)

      Slet