mandag den 27. august 2012

Fedtfattig chokoladekage m. squash

- og lidt nutella som topping

Godt nok er der ingen fedtstof i, men derimod en anelse sukker. Hvad pokker - vi skal jo have lidt sukker - især her efter weekenden, hvor mandagens energiniveau (eller mangel på samme) måske lige trænger til et ekstra pift  :) Og hallo - når der ingen fedtstof er i, så er det altså helt lovligt, at der er en smule sukker i. I hvert fald hvis du spørger mig ;)
Opskriften giver ét stort chokoladebrød (i rugbrødsform)

2 æg
250 g. sukker
3 tsk. bagepulver
300 g. hvedemel
70 g. kakao
1 revet squash
2 dl. skummetmælk
+ evt. 80 g. mørk chokolade
Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse og bland dernæst mel, bagepulver og kakao i en anden skål. Riv din squash og hak chokolade groft. Sigt nu mel, bagepuver og kakao blandingen ned i æggeblandingen og tilsæt dernæst mælk, squash og chokolade lidt efter lidt.
Rør hele herligheden godt sammen, og sørg for, at der ingen klumper af hverken mel, bagepulver eller kakao er at finde. Smør eller beklæd en rugbrødsform med bagepapir og hæld dejen heri. Bag nu kagen i ca. 35-40 min. ved 200 grader. Kagen er færdig, når en kødnål stikkes ned i midten af kagen, og slipper let uden dej.
Når kagen er færdig vendes den ud på en bagerist, hvor den afkøler indtil man ikke kan holde snitterne fra den længere :) Den er nemlig også lækker at nyde lun, men hvis du vil have glasur, frosting eller andet ovenpå, så vent til den er helt afkølet. Du kan selvfølgelig benytte dig af varmen, hvis du vil have smeltet chokolade udover kagen.
Jeg brugte selv ganske alm. nutella til at smøre udover, da det både smager godt og samtidig er super nemt, hvis man pludselig får gæster og gerne vil gøre lidt "ekstra" ud af kagen :)





Note: en fedtfattig chokoladekage, som stadig er lækker, svampet, sød og skøn. Bare fordi den ikke indeholder fedtstof, betyder det ikke være ensbetydende med, at den er tør og kedelig - tværtimod. Denne kage har den skønneste konsistens - og dette skyldes naturligvis den lækre og meget vandede squash.
Hvis du vil have kagen så "sund" som muligt, undlader du selvfølgelig  bare chokoladen og nutellaen på toppen. Hvis du derimod gerne vil have en "sundere" kage men stadig med lidt luksus på, så kan du med fordel tilføje de 80 g. chokolade + nutella eller anden topping ovenpå. Hurraaaaaa for chokolade :)

24 kommentarer:

  1. mmmmmmm :o) Den ser SKØN ud! Næste gang jeg får en squash i vores grøntsagskasse bliver den skisme brugt på denne kage ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. ååååh ja da - det ville jeg også klart anvende den til, for den er syndig lækker :) ISÆR med nutella on the top ;) Hurra for nutella-lovers ;)

      Slet
  2. Årh mums den ser rigtig lækker og slet ikke fedtfattig ud! Fik forøvrigt afprøvet din opskrift på gulerodspate, bare med mere hvidløg og flere krydderurter. Blev rigtig godt, tak for det :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, nej netop :) men det er den. Godtnok er der lots of sugar i den, og naturligvis nok en del fedt i nutellaen, ikk? Men ellers ikke. Den er ret anbefalelsesværdig ;)

      uhj hvor godt ;) Fedt den faldt i god jord. Og ja, den kan også sagtens tåle mere hvidløg og flere krydderurter. Det skal der også i min næste gang ;)

      Slet
  3. UHHHHHHH du frister ... Har SÅÅÅÅ meget lyst til chokolade kage....... og dine billeder får jo altid en til at savle for VILDT !!!

    :-D

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. I KNOOOOW :D Sorry!!!! Haha, iiih tak søde Marianne :) Jeg kan så fortælle, at kagen også får en til at savle ;) MUMS!

      Slet
  4. Jeg bliver dog lige nødt til at plukke din hjerne Kristine - hvordan i alverden fandt du på, at det kunne være godt med squash(!?!) i en chokoladekage?

    SvarSlet
    Svar
    1. fordi jeg tænkte "hmm... der skal noget svampethed til sådan en fedtfattig svend, for at den ikke bliver tør.. det gøres godt med squash" og fordi jeg kom til at tænke på, hvor lidt en squashkage egentlig smager af squash, så jeg var ikke bange for, at den ville smage alt for meget af squash :D

      Slet
  5. Damn den ser lækker ud i den kage!!! Jeg har stadig 500g squash liggende fra vores moppedreng på 2 kg! så måske jeg skulle bruge det på denne MEGET titalende kage! Du kan da også bare lige ryste det ud af ærmet unge dame - stor respekt for det! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuhj, ja så ved du da lige hvad den skal bruges på ;) Du kan i hvert fald gøre det med ro i sindet, for den er SÅ god :) Uhm.

      Haha, iii tak altså :$ Er bare glad for, at I kan få nytte og gavn af det også :)

      Slet
  6. MUMS, lige noget for mig. Den vil jeg lave en dag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det tænkte jeg nok :) Chokoaldekage er jo nærmest for alle, og den her er absolut ingen undtagelse ;)

      Slet
  7. Kagen står i ovnen lige nu! Af hensyn til min papfar med diabetes har jeg udskiftet halvdelen af sukkeret med kunstigt sødemiddel (første gang jeg bager med det), spændende spændende! :) glæder mig virkelig til at smage!

    SvarSlet
    Svar
    1. SÅDAN :) Åååh ja, det var jo også en mulighed ja :) Spændende. Håber den blev god - og at sødemidlet artede sig pænt i kagen :)

      Slet
  8. Lige nu står den og lurer i min ovn! Den ser SÅ lækker ud at jeg bare for lyst til at rive den ud og gnaske den i mig!! (:

    Tusind tak fordi du viste mig kagen! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt Emilie :) Håber den smagte skøønt :)

      Slet
  9. Tak for en dejlig opskrift...
    Jeg har med succes puttet frosne blåbær i kagen - det kan anbefales
    Mvh Rebekka

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekom da Rebekka :) Dejligt den blev en succes, og den version med blåbær lyder virkelig skøn :) Tak fr inspiration ;)

      Slet
  10. Den ser super lækker ud og har tænkt mig at bage den til mit hold her i eftermiddag, men er den til at lave i en bradepandeform i stedet for rugbrødsformen også? :)
    Mvh. Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan - lækker idé :) Ork ja, det kan du sagtens ;) Ingen problem. Du skal bare være opmærksom på bagetiden så :)

      Slet
  11. Utroligt lækker og saftig kage! Jeg skruede lidt ned for sukkermængden og kompenserede med lidt mere usødet kakao, så den "bitre" kakaosmag kom til at stå i skarp kontrast til sødmen fra sukkeret og squashen. Det kan varmt anbefales!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm det lyder heller ikke tosset :) det vil jeg da lige skrive mig bag øret ;) Tak for tipper ;)

      Slet
  12. Hej,
    Vil lige høre om du presser noget af væden ud af squashen ?
    Mon ikke mængden også vil passe fint til en springform ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg presser den revne squash let, så den ikke er alt for våd. Den må omvendt heller ikke være alt for "tør", da den helst skal afgive lidt væde, så kagen forbliver skøn og svampet :) Og jo, mængden passer med garanti fint til en springform.

      Slet