lørdag den 18. august 2012

Gulerodspaté

- eller postej om man vil


Og når man ligesom Peter og jeg, prøver at spise lidt sundere for tiden, så er den her dish altså lige i skabet! Blød, saftig og fuld af lækker grønt - og hvis den så tilmed spises sammen med en god salat og et godt brød, så bliver det faktisk ikke bedre :)

Opskrift til én rugbrødsform

500 g. gulerod
100 g. revet squash*
3 æg
60 g. speltmel (eller andet mel)
2 forårsløg
1 håndfuld hakket persille
1 håndfuld hakket basilikum
2 fed knust hvidløg
1 lille chili
350 g. hytteost
Salt og peber

*hvis du ikke har 1/4 squash du lige synes du vil eller kan bruge til dette, så kan det fint undlades og erstattes med i alt 600 g. gulerødder.

Riv først gulerødder og squash groft og vend dem over i en smurt rugbrødsform (eller et ildfast fad). Bland herefter æg, forårsløg, persille, basilikum, hvidløg, chili, hytteost, salt og peber sammen - tilsæt til sidst melet.  Hæld nu æggeblandingen udover gulerødder og squash og vend det forsigtigt rundt med en gaffel, så blandingen bliver jævnt fordelt.

Bag petéen i ca. 1 time ved 200 grader. De første 45 min. ved alm. ovn (over/under varme) og det sidste kvarter ved varmluft.

Når patéen er færdig løsnes den fra formen og skres ud i passende skiver. Nyd den til et godt stykke hjemmebag - eller et lækkert og sprødt stykke ristet rugbrød og en god og let salat.






Note: en lækker og powerfuld ret, som kan varieres ud i det uendelige. Du kan snildt tilsætte mere smag, og andre grøntsager og krydderurter kan også tilføjes. Næste gang jeg laver denne, skal der helt sikkert mere hvidløg i - for selvom to fed måske lyder af meget for nogen, så er det ingenting for en hvidløgstosset kvinde som mig :)

Jeg tænker desuden, at den kunne være ret lækker med et lille skvæt karry i, da gulerødderne gør patéen meget sød. Karry og hvidløg er altså heller ikke nogen dårlig kombi i mine øjne - uhhm.... ;)

14 kommentarer:

  1. Mmmm.. hvor ser det dog LÆKKERT ud! :)
    Må jeg bestemt prøve en dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også virkelig lækkert :) Glæder mig allerede til, at skulle have det igen i morgen ;)

      Slet
  2. Kan man genvarme den?? Den ser virkelig god ud!! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du :) og et har jeg bestemt selv planer om at gøre i morgen ;) Den er HAMMER god ;)

      Slet
  3. Svar
    1. Det er også super lækkert :) En ret du absolut må prøve. Den er fantastisk, sund og meget enkel :)

      Slet
  4. Den ser bare SÅ god ud! Et genialt alternativ til det traditionelle pålæg -og ideer til tilbehør til håndmaden er i høj kurs i et hjem, hvor man sjældent har begge hænder fri for tiden ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er også ekstremt lækker søde. Og ja, når hverdagsmaden skal være nemt og hurtigt - og til tider bare mætte, men at rugbrødsmadderne bare er belevet for triste, så er dette helt genialt. Jeg kan tilmed afsløre, at denne lækre gulerods fætter fint kan spises med kun én hånd ;) Haha.

      Slet
  5. Svar
    1. Jaaa, netop :) Og dejlig mættende tilmed. MUMS!

      Slet
  6. Mmmm den skal jeg helt klart lave næste gang der bliver bagt rugbrød!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uff ja - sådan et nybagt og lunt rugbrød kunne jeg KUN forestille mig ville være ekstra lækkert!

      Slet
  7. Kan man bruge andet end hytteost, da min far ikke kan lide ost (selvom han ikke kan smage det ;)) ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså du kan evt. komme piskefløde i, meeen så bliver den også en smule mere usund ;)

      Slet