onsdag den 28. november 2012

Kagebord: Løkken Badehotel

- en hyggelig eftermiddag


For som jeg skrev i mandags, så var vi jo et smut forbi Børglum Kloster i søndags, og så til efterfølgende kagebord på Løkken Badehotel. Det skulle snart vise sig at være en rigtig god idé, for for kun 59 kr. fik vi kagebord til den helt store guldmedalje. I menuen står der følgende om kagebordet:

Hver søndag kl. 14.30 - 17.00
Dog ikke i månederne juni, juli og august.

Oplev og smag vores berømte kagebord, som består af et stort udvalg af hjemmebag. Her serveres fx. boller m/smør, gammeldags kringelkage, lagkage og en masse spændende kager som vores dygtige kokkeelever går og eksperimenterer med.

Kr 59,- incl kaffe/the

Så sandt som skrevet; for der var nemlig et kæmpe stort udvalg af forskellig former for hjemmebag. Og udover at blive mødt af en dejlig duft af hjemmebag, da vi trådte ind, ja så blev vi også budt velkommen af en vis varme og venlighed i det lune restaurants lokale.  En tjener kom og bød os velkommen, og viste os pænt til bords med meddelelsen om, at vi bare kunne række til ;)

Og det gjorde vi i den grad, selvom vi ikke helt vidste, hvor og hvordan vi dog skulle starte: der var SÅ meget.

Jeg glemte desværre at tage et billede, hvor hele bordet kunne ses, så for en god ordens skyld skriver jeg lige alle de forskellige kager ned, hvis jeg ellers kan huske dem ;) Jeg prøver :)

- boller m. smør
- kringle m. marcipan, chokolade og rosiner
- hindbærroulade
- kakaoroulade m. vaniljecreme
- citron sandkage
- marmorkage
- banankage
- citronmåne
- marcipantærte
- æbletærte m. creme fraiche
- jordbærtærte
- vaniljekage m. æbler
- kanelsnegle
- brunsviger m. flødeskum
- jordbær trifili
- risalamande m. kirsebærsovs
- lagkage
- æblekage
- muffins

Pyyh - og så var det vist også det - sikke en smøre ;) Men ja, der var et kæmpe stort udvalg, og der var rigelige mængder af det hele + al den kaffe og/eller the som man kunne drikke. Ak og ve en mavepine jeg gik derfra med, men hvilken dejlig måde at få mavepine på :) Og så spørger du sikkert dig selv "var det fordi du spiste for meget kage du fik mavepine, Kristine?" og dertil kan jeg svare, at ja - det var det nu nok, men det var jo i særdeleshed fordi, at jeg naturligvis skulle smage på det hele. 


Vurdering: mange har nok altid en forventning om, at et kagebord til 59 kr. incl. kaffe og the, ikke vil gøre sig særlig godt, men den tanke burde gøres til skamme. I hvert fald for Løkken Badehotels vedkommende. Selvfølgelig var det ikke konditior kager vi fik serveret, men der var et bredt og varieret udvalg, og de fleste af kagerne sad lige i øjet. Der er altid et "men" eller to, og det var der altså også nogle svipsere her på Badehotellet i Løkken. 

Eksempelvis var deres muffins meget kedelige og triste at se på, hvilket jo hurtigt kunne ændres, ved blot at bage dem i en fast muffinform, så de på den måde holder formen. Dernæst var bollerne lidt tørre og jordbærtærten var meget "smattet". Dette skyldes nok, at vi jo ikke just er i sæson for friske jordbær, hvilket  fik dem til at bruge frosne jordbær (tror jeg). Ifølge mig er det altså en hån imod jordbærtærten, og jeg så egentlig hellere, at den slet ikke var på bordet så. Når det så er sagt, så var et en udsøgt fornøjelse at være gæst på Løkken Badehotel. Der var en hyggelig atmosfære, og en lun summen af folk der mæskede kage i sig. Personalet var søde og opmærksomme og sørgede godt for deres gæster. 

Alt i alt - en dejlig eftermiddag i selskab med skønne mennesker og dejlig kage, så hvis du er på de kanter en søndag mellem 14.30 og 17.00, så smut da lige indenom. Jeg var især HELT vild med deres citronsandkage. Den skal jeg altså eksperimentere med herhjemme - yum :) 

8 kommentarer:

  1. Lyder til at have været en mættende oplevelse i hyggelige omgiveler. Må vist prøves en dag man har crave for kager....
    Der hvor du skriver om deres egen beskrivelse af kagebordet er der helt hvide linjer... men hvis man markerer dem bliver teksten blå så man kan læse dem... mon du har fået gjort hele linien hvid og ikke kun teksten da du kopierede den? - Eller har jeg bare fejl på visning af bologspot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro det var :) Meget hyggelig eftermiddag, som heldigvis gav varme i de røde kinder og varme til de blå læber ;)
      Hmm, jeg baksede godtnok noget med det skrift der, men mystisk jeg ikke kan se det selv ???

      Slet
  2. Det var da ualmindelig billigt! Det må jeg BESTEMT prøve... det er bare en skam at husbonden og junior ikke er til kage ;o) Men så må jeg bare spise for os alle 3 :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er nemlig en voldsomt god pris. Haha, tag dem da lige med - så kan de sgu altid få et stjerneskud og guffe i, imens du mæsker dig i kage for tre personer :D

      Slet
  3. Ejj det vil jeg gerne prøve en dag! Så er der heller ik nogen som siger jeg kun må få ét stykke kage :O

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, tværtimod. For der bliver altså set skævt til en, hvis ikke man smager på ALLE kagerne ;)

      Slet
  4. Hold nu op for en spandfuld kage man får for sølle 59 kr! :D
    Det må prøves, også selvom at der er et par svipser hist og her.
    Jeg studsede mig også over at de havde jordbær tærte og jordbær trifili på menuen, når der er vinter. Hvis jeg var dem, så ville jeg nok have bikset en lækker pære/æble/sharon tærte sammen og så have lavet en trifili med fx appelsin. MUMS :)
    Så følger det også lidt mere årstiden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du roligt gøre - for der er virkelig value for money, og altså. Man må også huske på, at det jo er kokkeeleverne der eksperimenter i køkkenet, så lidt svipsere skal der jo være ;)

      Netop - jeg tænkte nøjagtig det samme, men jeg har også hørt fra en veninde, at de fik serveret æbleskiver deroppe i februar måned, hvilket jo også er lidt skægt :) Pyt skidt, resten var lækkert, men jeg giver dig ret. Det ville ikke være et stort arbejde, at rette bare en smule op på det allerede lækre kagebord :)

      Slet