- special lavet med ekstra kærlighed
Og det kunne både ses og smages - det fik jeg i hvert fald fortalt :) Disse cookies var nemlig den ene af de to slags, som jeg i lørdags havde med til morgenvækning af mine dejlige bedsteforældre, som jo kunne fejre deres 50 års bryllupsdag.
Jeg havde som tidligere nævnt, lovet min bedstemor at hjælpe lidt til, og det fik jeg så lov til i form af lidt småkagebagning. Det blev til disse fine og romantiske sugarcookies, som først (inden bagning) er præget med min elskede bogstavsudstikker/præger og dernæst pyntet med en kant af alm. glasur, hvorefter de er dybbet i et fad med Dr. Oetkers vinter-krymmel. Da jeg ikke havde nok af den med guld i (trods det, at jeg brugte to glas), så brugte jeg den hvide og meget romantiske krymmel fra Dr. Oetkers love-variant, og det synes jeg egentlig fungerede meget godt. Så var der også lidt forskelligt at se på, og alle 150 cookies blev ikke helt ens :) Opskriften kan forresten findes her, her og her.
Vi havde en rigtig dejlig morgen, efterfulgt af en endnu bedre aften, hvor bedsterne blev fejret for fulde gardiner. Ak ja, og jeg som troede, at de gamle til sådan et guldbryllup tog tidligt hjem, men nej nej - træbenet skulle svinges, og det blev det ;)
I aften står den på julehygge med sem-pigerne, og det er med gløgg, æbleskiver (jaja, den hjemmelavede slags), portvin, slik, pebernødder, klejner, brunkager, clementiner, julemusik og naturligvis pakkespil :) Ohj jeg glæder mig. Hurra for julen :)
Det er altså en sød idé :-)
SvarSletDen gav også pote :) Faktisk så meget, at gæsterne næsten ikke nænnede at spise dem. Ja en snakkede sågar om at sætte en nål i, og bruge den som broche om aftenen! Nej nej nej det var tosset!!!! :)
SletHvor er de blevet smukke Kristine og kan kun forestille mig, at de har smagt mindst lige så himmelske, som de ser ud... Rigtig fint og delikat at se på :D
SvarSletTaaak altså. Hvor er du sød :$ Smagen fejlede intet kan jeg garantere - sød vanilje og smør er en dejlig kombi ;)
SletAldrig har jeg set så smukke og personlige småkager - de er en dronning værdig. At du så bringer de smukkeste billeder gør det bestemt ikke ringere.
SvarSletMange hilsner Charlotte
Iiih hvor var det fint sagt Charlotte. TAK.
SletHvor er de flotte :) Tillykke med bedsterne!
SvarSletDa mine forældre havde sølvbryllup (sidste år? :S eller forrig år) havde jeg bagt alt morgenbrødet til alle gæsterne. Der var lige fra rugbrød til blåbærmuffins og brunsviger, rundstykker, thebirkes og bagels. Det var et kæmpe projekt! Men når det er af kærlighed, så funger det bare :)
Tak søde Pernille. Hold da nu op for en opgave du var kommet på der, men hvilken hyggelig en af sin slags ;) mine forældre har også sølvbryllup lige om lidt, men de har frabedt sig al opmærksomhed om morgenen, men vi børn laver nu alligevel en god omgang brunch til dem ;)
SletDet var en kæmpe opgave! Også tankerne om skidtet blev tørt i fryseren og om der nu blev nok osv. Jeg fik også lidt hjælp af min dejlige søster og vores søde Line til at bage :)
SletUh brunch er en fremragende ide! Det er bare så lækkert og hyggeligt, især når det er mere intimt selskab!
Åh ja, jeg kunne lige forestille mig det - specielt fordi man jo ikke aner hvor mange der kommer til sådan et morgen arrangement.. PYH! Min bedste havde blot bestil morgen tilbud i Føtex. Så var der styr på hvidt brød, rugbrød og kage - og så naturligvis hjemmelavet kransekage og småkager ;)
SletJa ikke? Det synes vi også, og så får de nok også lige en sang med på vejen og lidt sjov - så helt slipper de ikke. Og porten skal de naturligvis også have, men ja - lidt mere intimt bliver det da. uhj det skal nok blive godt ;)