lørdag den 16. marts 2013

Coffee Pound Cake

- en kærlig kaffe og chokolade drøm


For det er jo ingen hemmelighed, at jeg elsker kaffe i sin rene forme, men bestemt også vendt i kager og diverse lækkerier. Uuhm. Hvis du så ikke, modsat mig, bryder dig særlig meget om kaffe, så kan du altså stadig lave denne lækre sag. Du kan vælge enten at udskifte kaffen med lidt ekstra mælk, eller du kan vælge at komme halv portion kaffe i, så den ikke så stærk igen :) Denne kage smager desværre ikke vildt meget af kaffe, og for en kaffekælling som mig, så ville jeg nok lave dobbelt op på kaffemængden næste gang - for der bliver helt sikkert en næste gang :) 

Opskriften er lavet på gefühl, men naturligvis noteret ned undervejs, da jeg vidste der var et mesterværk på vej ;) Alt med kaffe er jo guld i min verden ;) Og ja, hvis du tænker "hmm. Det er da vist ikke helt en pound cake", så har du helt ret, men formen er ret "pounded". Lige akkurat nok til, at jeg kalder det en "pound cake" alligevel. 

Opskrift til én "pound cake" form

Kagedej:
220 g. sukker
2 æg
1½ tsk. vaniljesukker
½ dl. kogende vand
2 tsk. instant kaffe
3 dl. kærnemælk
1 dl. flydende becel
250 g. hvedemel
50 g. kakao
1 tsk. natron
100 g. chokolade, hakket

Frosting:
3 spsk. flødeost natural
1 dl. flormelis
2 tsk. vaniljesukker
+ mocca-beans chokolade

Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en lys og luftig masse. Bland det kogende vand og kaffen sammen og lad det st og trække lidt. Tilsæt nu fedtstof, kærnemælk og kaffen til æggemassen. Sigt herefter mel og kakaopulver i lidt ad gangen. Når dejen er lind og jævn vendes natron og chokolade forsigtigt i.

Smør/spray din form med fedtstof og hæld dejen i formen, så den dækker ca. 3/4 af formen. Bag kagen ved 200 grader (over-undervarme) i ca. 30  minutter. Afkøl kagen helt efter endt bagning, og vend den så forsigtigt ud af formen. Imens kagen køler af laves frostingen.

Bland flødeost, flormelis og vaniljesukker sammen, og pisk det til en glat og fin creme, som fordeles udover den øverste del af kagen. Jeg valgte at pynte med lidt coffee-beanss chokolade, som jeg købte med hjem fra Østrig. De har sååå mange fine sager, og så endda til billige penge. Uhj jeg skulle have haft flere med hjem ;) Nå, men du kan naturligvis pynte med alt mulig andet også, eller undlade pynten helt. Jeg ved dog, at de små coffee-beans chokolade også kan købes her i DK. De er vist bare en kende dyre!? 




Note: en skøn og meget svampet kage, som har en dejlig snert af kaffe, og som samtidig er frisk i smagen, grundet den let syrlige og friske flødeost-frosting på toppen. Selvom denne opskrift ikke helt går ind under "pound cake", så er det altså lidt en pound cake for mig alligevel, da den er lavet i denne smukke og fine form, som Peter har købt til mig på eBay. BUM! :)

Well, pound cake eller ej - den er gude skøn, himmelsk i smagen, enormt smuk og bare hyggelig at se på. Og nåeh ja, så er der kaffe i. Hurrraaaaa :) 

12 kommentarer:

  1. Uha! Den ser vældig god ud! Og perfekt måde at få kaffe på - det drikker jeg nemlig ikke, men i kager, is og chokolade fungerer det meget godt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uuuhm. Altså man kan sige, at det er ret positivt, at du så kan få kaffe på en anden måde end ved at drikke det, for i min verden skal man jo have kaffe. Helst gennem drop ;-)

      Slet
  2. Mmmmm, hvor ser den skøn ud og i øvrigt nogle meget skønne fotos du tager :-)
    Jeg har lige siddet og nydt nogle af dine indlæg

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Gitte :-) Dejligt du kan lide hvad du ser :-) Håber jeg kan blive ved med at friste lidt :-)

      Slet
  3. Smuk ser den ud, kaffe og mig, vi er ikke helt venner også alligevel lidt... hmmm

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo jo Marianne. Bare kom lidt marcipan i, og så er den hjemme :-)

      Slet
    2. Ja selvfølgelig , hvorfor tænkte jeg da ikke på det !!!! hihihihii

      Hyggehygge
      Marianne

      Slet
  4. ser utrolig lækker ud, jeg eeeeelsker også kaffe, så den må prøves :) som altid, fantastisk flotte billeder, Kristine :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ahmen så er den jo perfekt til dig Eileen :) Den kan sagtens trænge til mere kaffe, så gør gerne din kaffe endnu stærkere. Den kan godt tåle det :)
      Mange tak for roserne :) Det er nu dejligt, at de velsmagende sager også tiltaler jer på billedfronten :)

      Slet
  5. Hvor ser den lækker ud!
    Kan man bage den i en alm. springform mon? Ejer desværre ikke så fine former ;-)

    SvarSlet