søndag den 10. marts 2013

English Breakfast

- med den kære Maj


For idag har den i aller højeste grad stået på tøse-hygge. Dagen startede nemlig med en dejlig omgang English Breakfast, hvorefter turen gik et smut til Hjørring, for at lure på lopper.

Maj og jeg elsker begge at kokkerere og agere værtinder, så den står tit og ofte på lækre mad invitationer. Der kan også være ulemper knyttet hertil, for fantasien og kreativiteten bliver kun mindre og mindre,  jo flere gange vi  mødes for at pise og udvalget begrænses derfor for hver gang. Vi lavede derfor en nationalitets-aftale, hvor vi så skulle repræsentere en ny nationalitet hver gang. Denne gang blev det så England, for der havde vi altså endnu ikke "været".

Nå, men menuen stod altså derfor på en klassisk omgang English Breakfast, som bestod af følgende lækkerier.

- baked beans
- egg and bacon muffins
- pølser
- bacon
- ovngrillede tomater
- stegte champignons 
- ristet toastbrød
- skyr m. Coffee Granola
- juice og kaffe

Og behøver jeg sige andet end > vi blev i særdeleshed mætte + lidt ekstra. Nøjh hvor var det godt, og virkelig en succes, så det er bestemt ikke sidste gang det skal laves. 

Ift. en rigtig "Full English Breakfast" er der selvfølgelig ændret lidt, da jeg eksempelvis ikke er helt så tosset med spejlæg, som man normalt får til en English Breakfast. Vi fik derfor istedet nogle egg and bacon muffins, som i alt sin enkelhed består af bacon placeret i siden af en muffinform, hvor et æg så er slået ud i, bagt i ovnen og drysset med salt og peber. Derudover plejer man også at få sådan nogle fede og tykke pølser, men da jeg ikke lige anede, hvor jeg mon kunne finde sådanne (og om de smagte godt!?), så blev det bare almindelige brunch pølser :) 

Efter indtagelse af et død lækkert måltid, drog vi en tur nord på, hvor Hjørring Kræmmermarked ventede på os. Det var også der jeg var for nogle uger siden med min svigermor, hvor jeg fik disse lækre sager med hjem. Denne gang var det dog mest Maj der fik en lækker høst med hjem, men et par mælke/fløde flasker blev det da til for mit vedkommende ;) 

4 kommentarer:

  1. Ej hvor lyder jeres søndag simpelthen bare skøn! :)
    Da jeg så det her billede på Instagram blev jeg en smule misundelig, da jeg sad med min "sølle portion youghurt" hehe ;)
    Lækkert ser det ud og dit smukke stel får selv en omgang baked beans og bacon til at se smukt ud :) hihi..

    Rigtig god søndag aften, søde Kristine :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også bare SÅ fantastisk Anne :) Hahaha - jamen det var også ret fejt af mig, at smide det op på instagram, men hva pokker :) Man må jo godt drille lidt - specielt når du selv smider så mange lækre billeder op af sushi og lækkerier ;) PAYBACK TIME ;) Muhahaha.

      NETOP - jeg tænkte nøjagtig det samme, da jeg researchede lidt på English Breakfast konceptet, hvor jeg altså synes, at det oftest så ret klamt og uappetitlig ud. Jeg tænkte derfor, at en smuk anretning på en smuk tallerken klart ville kunne afhjælpe det problem ;) Så sandt, så sandt ;)

      Slet
  2. Nå ja, så kan jeg godt se, at mine sølle hjemmebagte fiberbrud da slet ikke kan måle sig med din lækre morgenmad ;)
    Det ser super godt ud og jeg bliver næsten mæt af bare at se på tallerkenen! Wow al den mad! Kan godt lide, at i har puttet bønnerne i en lille skål frem for bare at lade det søbe på tallerkenen - hader selv hvis mit brød bliver gennemvædet af den slags ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Orrrrk jo søde Agnethe, for jeg har været inde og lure, og nøjh de så lækre ud! Og ja - du har helt ret, jeg var også allerede mæt, da jeg havde tilberedt det hele ;)

      Dejligt du også synes om den idé - for jeg hader også, ligesom dig, når det hele bare svømmer og bliver blødt og klistret - ad! Derfor den lille skål. Og så pynter det da også lidt ekstra på den måde ;)

      Slet