tirsdag den 5. marts 2013

Lemon Bars

- en syrlig lækkerbisken


For af en eller anden dum grund, så er mine indlæg på baldnt andet disse skønne basser og indlægget om min Gâteau Marcel blevet helt og aldeles væk! uuhj hvor jeg altså hader det her system nogle gange! Pist væk er det, hvilket betyder, at kommentarer og alt også er væk! :( 

Derfor kommer opskriften lige igen - for muligheden for at I kan lave disse basser også, skal ikke smides væk, bare fordi tekninkken driller lidt! Denne gang håber jeg så, at det rent faktisk bliver her! Øøøv. 

Opskrift til ca. 12 bars (Inspiration fra CleverlyInspired)

95 g. hvedemel
30 g. flormelis
110 g. smør
skal og saft af en stor citron
200 g. sukker
2 æg
10 g. mel
½ tsk. bagepulver

Bland mel, flormelis og smør sammen, og tæsk det hele sammen til en blød og lækker dej. For et ildfast fad m. bagepapir og pres dejen ned i, så den dækker hele bunden. Bag bunden ved 175 grader i ca. 18 minutter. 

Imens bunden bages laves citronfyldet. Mix æg, sukker + saft og skal fra den ene citron sammen, og pisk det til en luftig masse. Tilsæt herefter mel og bagepulver, og pisk let - kun lige indtil at bagepulver og mel er jævnt fordelt. Når bunden er færdig vendes den piskede citronmasse udover bunden og bages nu ved samme 175 grader - denne gang i ca. 20 minutter, eller indtil citronfyldet har sat sig og er blevet fast, men stadig svampet!




Note: en skøn og let-syrlig bar, som emmer af sol og sommer. Den er skøn og frisk, og fungerer helt perfekt til en aften, hvor en syndig chokoladedrøm også er på menuen. Disse Lemon Bars vil i særdeleshed også gå godt til en god og solid brunch eller en kop eftermiddagskaffe! Uuhm :) Du kan også bare vælge alle tre ting ;) 

2 kommentarer:

  1. Hvor stor en form har du brugt? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh det var sådan et Le Creuset fad jeg bagte i. Mener det er ca. 15x25 cm.

      Slet