søndag den 17. marts 2013

St. Patrick's Hats

- ala muffin style


Og er de nu ikke meget søde? Jeg aner ikke, hvad hulan det helt præcist er, som fejres på St. Patricks Day (udover at det nok er Saint Patrick?), og jeg er egentlig også lidt ligeglad :) Jeg ved bare, at det er noget med en mand med et stort skæg, grønt tøj, grøn hat og en fir-eller trekløver. Jeps, det er det jeg har fanget, og det er nok for mig :)

Jeg skal nemlig ikke fejre det, men blot fejre, at der er endnu en god grund til, at bage en omgang kager med tema! Nøjh hvor jeg dog elsker tema-kager og tema-fester :)

Opskrift til ca. 24-30 stk.

225 g. sukker
2 æg
1 tsk. vaniljesukker
250 g. hvedemel
50 g. kakao
100 g. chokolade
1½ dl. mælk
3 dl. kærnemælk
1 dl. flydende becel
1 spsk. pebermynte ekstrakt

Pisk sukker, vaniljesukker og æg luftigt. Tilsæt dernæst fedtstof, pebermynte ekstrakt, mælk og kærnemælk, og sigt så kakao og hvedemel i. Tilsæt som det sidste natron og den hakkede chokolade, og hæld så dejen over i smurte muffinforme (muffin-plade i metal) uden papirsforme i. De skal ganske enkelt bages direkte ned i metalformen, som skal smøres/sprayes godt med fedtstof, da dejen på den måde "glider" lidt op ad kanterne, og dermed får den fine "hatte"form.  Du skal derfor også sørge for, at fylde formen lidt mere op end du ellers plejer, når du laver muffins, da dejen helst skal flyde lidt udver formens kant. 

Ja det er helt mystisk at sidde og skrive dette, da det jo normalt er det man skal undgå, når man laver muffins. Men men men, hvis du vil hatte-formede muffins, så er det altså den "forkerte" måde du skal benytte dig af ;) Bag dine muffins ved 200 grader i ca. 10-15 minutter. Lad herefter dine muffins afkøle helt, før de prydes med grøn icing og en trekløver i hatten :) 




Note: en helt almindelig, men syndigt lækker chokolademuffin, som blot er klædt ud i de grønne klæder i dagens anledning. Derudover er der også tilsat et skvæt pebermynte, bare for at være den grønne farve tro :) Uuhm. Chokolade og pebermynte er og bliver altså bare en lækker kombi :) God søndag, og Happy Saint Patrick's Day :) 

8 kommentarer:

  1. Enhver anledning til at bage er kærkommen, hvadend man fatter den eller ej!

    De små hatte er rigtig nuttede :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha - jeg kunne ikke have sagt det bedre selv Bitten. TAK! :)

      Slet
  2. Hvor ser de skønne ud :D Lige til at hapse!
    God søndag søde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - to bidder og den er væk ;) God søndag til dig også søde :)

      Slet
  3. Svar
    1. Tak for det :) De smagte også riiimelig godt ;)

      Slet
  4. Glædelig St. Patrick's Day :o) De er godt nok blevet fine :o)

    Lidt nørdet info - det er aldrig en 4-kløver, det er altid en 3-kløver også kaldet en Shamrock :o) Så dem du har lavet er rigtige til Irernes national dag :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde søde :)

      Det er lidt sjovt, for jeg har googlet og googlet, men der dukker både tre og firkløvere op, når der snakkes om St. Patrick's Day. Meget misvisende for en uvidende kvinde som mig ;) Men tak for info. Vidste godt de hed Shamrock, men om det også var betegnelsen for firkløveren vidste jeg ikke ? :) Det ved jeg så nu ;) Tak for det ;)

      Slet