mandag den 25. marts 2013

Stikkelsbær og brombær Cobbler

- endda næste egen avl


Sådan cirka da! Og her mener jeg naturligvis bærrene. Stikkelsbærrene er nemlig moldet hjemme i min venindes mors have i sommers, og brombærrene er venligst udleveret fra farfars store have - også fra sidste sommers høst. Uuuh altså - der er nu ikke noget bedre, end at kunne lave lækre bær-retter/dessert med bær man ved hvor kommer fra! Det gør bare det hele en smule sjovere.

Well, bærrene er derfor (naturligvis) ikke friske (læs: frosne), men det bliver de altså ikke ringere af! De var dog en anelse sure, så en omgang sukker strøelse udover dem inden dejen smuldres ud over er en absolut nødvendighed :)

Opskriften er nuppet med inspiration inde fra den dejligste Louise, som smækkede en smuk og lækker Bær Cobbler sammen den anden dag. Jeg valgte at bruge andre bær end hun gjorde, men dejen er næsten den samme. Her valgte jeg dog at udskifte fløden med kærnemælk, da jeg ikke havde fløde på lager, men derimod havde en slat kærnemælk tilbage, som lige passede til formålet :) Derudover lavede jeg dobbelt portion, så du kan fint halvere den, hvis du ikke skal mætte helt så mange munde ;)

Opskrift til ca. 10 - 12 pers.

Fyld:
600 g. stikkelsbær (andre bær kan anvendes)
200 g. brombær (andre bær kan anvendes)
3 - 4 spsk. kartoffelmel
1 dl. sukker (kan undlades, hvis bærrene er søde nok)

Dej:
200 g. smør
5 dl. mel
2 tsk. bagepulver
4 tsk. vaniljesukker
2 spsk. sukker
revet skal af 1 øko citron
2 dl. kokosmel
2 dl. kærnemælk (eller fløde)
50 g. hasselnødder, finthakket

Bland først mel, bagepulver, vaniljesukker, sukker, kokosmel og citronskal sammen. Bræk/skær smørret ud i små tern/stykker og dump dem ned i de øvrige ingredienser. Bland det hele sammen og tilsæt kærnemælken lidt efter lidt. Ælt dejen indtil den er fast og smidig.

Kom herefter bærrene i et fad, strø med sukker og dernæst kartoffelmel. Fordel dernæst dejen ligeligt udover bærrene i klumper, drys med de finthakkede hasselnødder og bag din Cobbler ved 180 grader i ca. 25 minutter. Server din Cobbler lun og med en god klat flødeskum eller cremefraiche. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar