tirsdag den 2. april 2013

Indiske fladbrød

- lette og velsmagende


Jepper, nemt og lækkert, men alligevel hjemmebagt/hjemmestegt!? Ja for hvad gør man egentlig, når man "bager" på en pande? Ja man bager måske bare? Jeg ved det ikke, men jeg ved til gengæld, at disse brød er henrivende skønne, og passer perfekt til alt hvad der bare minder om supper, karry og/eller gryderetter. 

Vi fik dem selv til en god omgang kylling i karry i går aftes, hvor sidste påske'fridag skulle nydes med lidt varmt og gult. Ikke at der lige var tænkt over, at det skulle være gult pga. påsken, men det blev det så alligevel. Hvad der heller ikke var med i beregningen var, at der skulle blive så skønt og flot et vejr, som ikke just bød en varm og stærk karry'ret op til dans. Well, sådan blev det, og det blev rigtig godt. Det er bestemt ikke sidste gang de skal kreeres ;) 

Opskrift til 4 brød

4 dl. mel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
1½ dl. vand
1 tsk. spidskommen

Bland mel, bagepulver, salt, vand, spidskommen og olivenolie sammen i en skål og ælt det hele godt sammen, til du får en blød dej. Del dejen i 4 dele og form til boller som herefter rulles ud til en flad pandekage, på ca. ½ centimeters højde. Varm en pande op på middel varme med olivenolie på, og bag/steg så dine brød på panden til de er let gyldne på hver side. Drys evt. med lidt nigellafrø - det gjorde jeg ved to af mine, bare for at få lidt variation. 

Du kan også udskifte spidskommen med lidt presset hvidløg, eller helt undlade at komme krydderier i, hvis du foretrækker dem helt plain :) 




Note: et fyldigt og mættende brød, som nævnt ovenover, passer perfekt til både suppe, gryderetter og diverse karryretter. Den spicy spidskommen giver en dejlig krydret smag, og sammen med de små nigellafrø drysset ovenpå bliver det hele bare meget bedre. Uuuhm. 

4 kommentarer:

  1. Det ser lækkert og let ud, skal prøves! :)

    Sofie / densiablog

    SvarSlet
  2. Ej hvor sjovt! Har så sent som i går, gået og tænkt tanken om at bage de fladbrød... eller Naan er det vel?

    Må prøve din opskrift, hvis jeg nogensinde kommer så langt :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ejh hvor skægt ;) Så må det da være et tegn på, at du virkelig snart skal have dem kreeret ;) Det tager ingen tid, og du vil med garanti elske resultatet ;)

      Slet